Debat

Stop den romantiske løgn. En kornmark er ikke natur

- For mig at se er kornmarker og solcelleparker to sider af samme sag: De er begge flade fabrikker, skriver skribenten i debatindlægget.
- For mig at se er kornmarker og solcelleparker to sider af samme sag: De er begge flade fabrikker, skriver skribenten i debatindlægget. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

”Vi skal ikke have jernmarker, for de ødelægger vores natur!” Sådan lyder det ofte, når Inger Støjberg indtager sin position på talerstolen. Problemet med dette udsagn er dog, at det er baseret på en falsk præmis, da solcelleparker netop ikke opføres i naturarealer, de opføres på landbrugsjord. Og et kultiveret areal som landbrugsjord kan per definition ikke betragtes som natur: monokultur er menneskeskabt, og natur er naturligt.

Hvorfor bliver du ved, Inger, med at sammenkæde solceller med naturforringelse? I virkeligheden erstatter de blot Danmarks største, menneskabte spildeplads: de kilometerlange, miljøbelastende og økonomisk ufordelagtige monokulturer, og bringer derimod nye muligheder for selvforsyning og økonomisk overskud gennem grøn energi. 

Opsætningen af energiparker kan altså selvsagt ikke ødelægge vores natur, da naturen allerede er blevet ryddet til fordel for markerne. Men den romantiske vrangforestilling om, at en mark er noget, vi skal værne om for naturens skyld, består hos for mange, og dette er noget, vi er nødt til at bryde med for naturens skyld.

Så at Inger Støjbergs mærkesag er baseret på en falsk præmis, er en ting, og denne præmis forsøges styrket ved at gøre debatten til en skønhedskonkurrence, hvor solceller er "grimme", mens kornmarker er "smukke". 

Jeg giver hende ret i, at energiparker ikke er specielt kønne, men hvis æstetikken skal være betydningsbærende i denne problemstilling, kan man ligeledes tale om, hvor meget fedtemøj og døde fisk pynter i vores fjorde og vandløb. Dette er et veldokumenteret problem, som primært er forårsaget af intensivt landbrug.

Overproduktion

Desuden taler Støjberg om landbrugets vigtige rolle i dansk selvforsyning, men virkeligheden er, at vi producerer korn til 25 millioner mennesker, skønt vi kun er seks millioner indbyggere.

Det er ikke selvforsyning; det er en overproduktion. Samtidig støttes erhvervet af massive subsidier og har fortsat en gæld højt oppe i de trecifrede milliardbeløb. Meget overflødigt er 60 procent af Danmarks samlede areal desuden dedikeret til marker, mens erhvervet forurener massivt og samtidigt kun udgør 2,6 procent af den samlede BNP. 

Landbruget er altså en ustabil branche med betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Landbrug er ikke natur. Det ødelægger natur.

Derimod er Støjbergs fjende, energiparkerne, faktisk en reel overskudsforretning. Ved at omlægge blot en brøkdel af vores utallige marker, kan vi først og fremmest skabe plads til solceller, som kan skabe ægte selvforsyning gennem grøn energi. 

Derudover kan de frigjorte arealer omdannes tilbage mod ægte natur såsom skove, moser og enge. Opsætningen af energiparker ville altså ikke ødelægge vores natur. Tværtimod ville det frigøre mere plads til ægte natur.

Ødelæggende

Jeg kommer selv fra Thy, et område berømt for sin Nationalpark og smukke natur. Her er morænebakkerne og klitterne mod vest et flot syn, men så snart parkens grænser ophører, møder man den nationale, menneskeskabte naturkatastrofe: Hver kvadratmeter er klistret til med monokultur, og intet læhegn kan skjule de gigantiske firkanter, som er pjasket til med pesticider, der med stigende hast siver ned i vores dyrebare grundvand.

For mig at se er kornmarker og solcelleparker to sider af samme sag: De er begge flade fabrikker. 

Forskellen er blot, at den ene fabrik tjener penge og skaber bedre forudsætninger for et sundere klima, mens den anden kører med underskud og især ødelægger vores vandmiljø. Danmark er blandt de mest opdyrkede og naturbelastede lande i verden, og derfor er det meget vigtigt at italesætte behovet for at bevare vores natur. 

Men at sætte lighedstegn mellem natur og marker, det er derimod meget ødelæggende. Vi har ikke brug for flere romantiske historier om den gyldne kornmark. 

Vores klima er nedslidt, og en større forandring er nødvendig, hvis ikke afviklingen af vores egentlige natur skal fortsætte.

Natur og monokultur er hinandens modsætninger. Hvis vi vil redde det, der er tilbage af den danske natur, må vi først erkende, at marker aldrig har været en del af den.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden