Debat

Vi styrker nu muligheden for boliglån i hele landet

- Bankerne skal have bedre muligheder for at bruge deres lokalkendskab i en kreditværdighedsvurdering, lyder det i indlægget.
- Bankerne skal have bedre muligheder for at bruge deres lokalkendskab i en kreditværdighedsvurdering, lyder det i indlægget. Arkivfoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

HJEM: I 2022 fik Dansk Ejendomsmæglerforening lavet en undersøgelse af Danmarks Statistik, der viste, at flere end syv ud af ti danskere drømmer om at bo i en ejerbolig. Venstre har længe kæmpet for at endnu flere danskere netop kan eje sin egen bolig - også uden for de store byer. Vigtigt at vi kan skabe incitament til, at danskerne har lyst til og mulighed for at bo i alle dele af landet.

For at det kan ske, vil der være behov for at lånevilkårene forbedres. Mange borgere i landdistrikterne har længe oplevet problemer med både køb og salg af deres hus.

Derfor har Venstre og regeringen nu taget en række initiativer til at ændre regler og praksis for danskere, som ønsker at finde sig et sted at bo uden for de store byer.

Helt konkret skal bankerne have bedre muligheder for at bruge deres lokalkendskab i en kreditværdighedsvurdering. 

Bankerne skal også have mulighed for mere fleksibilitet i forhold til at vurdere boligkøberes økonomi, hvor der kan benyttes skøn og estimater. Så skal boligkøbere med en høj belåningsgrad og gæld i forhold til årsindkomst have bedre mulighed for at nedbringe ydelsen på deres lån gennem afdragsfrihed, variabel rente eller en kombination af begge. Endelig bliver der nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge de danske regler for boliglån, som vi kan tage ved lære af.

For os er det afgørende at hjemmet er et trygt og stabilt sted for alle - også når det handler om det økonomiske aspekt. Boligpolitik handler om tryghed for både boligkøbere og boligsælgere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden