Nordjysk brygger laver årets øl nr. 1000
Bad Seed Brewing fra Gudumholm markerer sig på listen over nye danske øl
AALBORG: For femte år i træk kommer der over 1000 nye danske øl på markedet. Øl nummer 1000 er netop blevet anerkendt på listen over nye danske øl i 2018. Det blev Barrel Aged Good
Morning Vietnam fra det nordjyske bryggeri, Bad Seed Brewing, der ligger i Gudumholm, nær Aalborg.
Barrel Aged Good Morning Vietnam fra Bad Seed Brewing er en fadlagret Imperial Sweet Stout på 8,3 procent med vietnamesisk kaffe og laktose. Brygget har taget yderligere smag af fem måneders lagring
på et brugt whiskyfad fra Stauning Whisky, der ligger vest for Skjern.
Bad Seed Brewing har indtil nu været et såkaldt kontraktbryggeri, der får brygget øllet ved andre bryggerier. Men ejeren, Fredrik Hector Schmidt, er nu meget tæt på at brygge øl på sit eget anlæg, der
opføres i lokaler i Gudumholm, hvor det nu lukkede sodavandsbryggeri Landkær tidligere hørte til.
Listen udarbejdes af Beerticker for Bryggeriforeningen.
Det er femte år i træk, at der kommer mindst 1000 nye øl fra danske bryggerier på markedet. I 2014 blev der lanceret 1108 nye danske øl, hvorefter antallet løbende er steget til rekorden på 1622 nye øl i 2017. Tilbage i 2000 blev der blot brygget 15 nye øl. Om 2018 bliver et rekordår er endnu uvist.
Det økologiske 3 Crates Brewing fra Klitmøller i Thy er mest produktiv blandt de nye bryggerier i 2018 og har allerede lanceret 26 øl.AA
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.