Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder i politiet til Nordjyske Medier.

Af blandt andet den årsag er det meget sandsynligt, at den automatiske trafikkontrol, som forkortelsen ATK står for, ikke når at måle de forventede timer, som Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har fastlagt - nemlig 1.000 måletimer pr. ATK-vogn.

I Nordjylland er der således indtil 1. juli målt i 3.200 timer med Nordjyllands Politis 10 ATK-vogne. Det bekræfter vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt, chef for Færdselsafdelingen ved Nordjyllands Politi.

På årets sidste seks måneder skal de 10 fotovogne derfor måle i alt 6.700 timer, og med de indkøringsvanskeligheder, der altså har været med de nye ATK-vogne, er det langt fra sikkert, at det mål kan nås.

Terrorangreb rammer vogne

Flere kilder indenfor politiet gør også opmærksom på, at terrorangrebet i København 14. februar har slugt så mange politikræfter, at det kan blive svært at nå de måltal, der er sat for ATK-fotovognene.

Hos Administrationscenter Vest, der håndterer 60 ATK-vogne og bødeudskrivelsen af de mange bøder til bilister målt i Jylland og på Fyn, bekræfter sektionsleder Jesper Byskov, at politiet specielt fra februar til maj har brugt en del tid på at få it-udstyret i ATK-bilerne til at virke.

- Vi er trods alt også gået fra råfilm til digitale systemer, og det fungerer ordentligt i de fleste tilfælde. Men når det går galt, og man skal fejlsøge, så går der meget tid med det. Vi havde forventet, at vi var bedre kørende nu, men der har også været lidt af en kamp med den tyske leverandør af it-systemerne med rettelser typisk hver 14. dag, lyder det fra sektionslederen.

- Det går bedre og bedre, men vi er i år et, og vi har stadig nogle udfordringer - blandt andet med statistiksystemet, konstaterer Jesper Byskov.

Skriftlig kommentar

Nordjyske Medier har forsøgt at få en kommentar fra politiinspektør Thorkild Steen Jensen, der er chef for ATK under Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Han bad om at få spørgsmålene på skrift, men har herefter ladet Rigspolitiets presseafdeling svare skriftligt.

- Der har imidlertid været – og er til dels fortsat – visse indkøringsproblemer med de nye biler samt ATK-måleudstyret og den tilknyttede software. Der er fokus på afhjælpning af problemerne. Rigspolitiet arbejder tæt sammen med leverandøren, og problemerne løses i løbet af 2015, lyder det blandt andet i svaret.

Presseafdelingen giver herefter en længere redegørelse for hele forløbet med de nye ATK-vogne og indkøringsvanskelighederne:

Heraf fremgår det, at Rigspolitiet i år 2011 besluttede at anskaffe nyt, digitalt ATK-måleudstyr samt nye ATK-biler, idet det eksisterende materiel var forældet/udtjent.

- Der blev på den baggrund iværksat et EU-udbud med henblik på nyt digitalt ATK-udstyr. Kort tid efter Rigspolitiets beslutning om anskaffelse af nyt ATK-udstyr blev det politisk bestemt at udvide antallet af ATK-biler fra ca. 25 til ca. 100. Der blev derfor indkøbt 100 nye biler, der var egnede til ATK-formål.

- Kontrakten vedrørende nyt digitalt ATK-udstyr blev oprindeligt tildelt det svenske firma Unitraffic. Rigspolitiet måtte imidlertid opsige samarbejdet med firmaet Unitraffic i august 2013. Opsigelsen skete efter, at Unitraffic i to forsøg ikke bestod en planlagt kundetest, hedder det i det skriftlige svar.

Nyt EU-udbud

Så måtte der nyt EU-udbud til, og det betød, at politiet først sidst i 2014 kunne råde over det nye ATK-udstyr

- De oprindelige ATK-biler var samtidigt nu i gennemsnit ca. 10 år gamle og så udtjente, at det blev besluttet at sætte det gamle ATK-måleudstyr over i 25 af de nye biler, skriver pressefolkene.

Den nye EU-udbudsforretning mundede ud i en kontakt med det danske firma Swarco som leverandør. Swarco har en tysk underleverandør, Vitronic, der leverer selve måleudstyret samt visitationssoftware.

1. februar 2015 trådte nye regler om objektivt ejeransvar så i kraft.

- Politikredsene rådede da over 75 nye ATK-biler med nyt ATK-måleudstyr. Inden den 1. februar 2015 var der endvidere gennemført en række ændringer af de centrale it-systemer, således at politiet kunne sagsbehandle ATK-sager efter de nye regler, ligesom it-systemerne var gearede til at kunne behandle det større sagsantal, der måtte forventes på baggrund af en firedobling af ATK-bilflåden.

- ATK-bilerne med gammelt udstyr blev ved udgangen af januar 2015 taget ud af drift. I marts 2015 blev disse biler leveret tilbage til politikredsene monteret med nyt ATK-måleudstyr. Politikredsene råder således nu over 100 ATK-biler med nyt udstyr. Det skal fremhæves, at de 100 ATK-biler er i drift og i hovedsagen fungerer efter hensigten, lyder det i det skriftlige svar fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Flere forsinkelser

- Måletimer kan pt. ikke fuldt ud opgøres, da der for tiden er en forsinkelse i sagsbehandlingstiden, hvorfor et konsolideret billede først vil være til stede senere på året.

Implementering af ny teknologi/nyt udstyr vil altid have en betydning. Det gælder i forhold til uddannelse i det nye ATK-system for de eksisterende ATK-målere, men også forøgelsen af ATK-biler fra 25 til 100 har betydet, at det har været nødvendigt at uddanne nye ATK-målere, lyder det.

Rigspolitiet oplyser, at det er de 12 politikredse, der prioriterer personaleressourcerne til ATK-vognene.

- Det er pt. ikke muligt at give et konkret bud på antal ATK-måletimer i 2015, slutter det skriftlige svar fra Rigspolitiets presseafdeling.