Nordstjerneskolen i Folkeskolen
Lærernes fagblad sammenligner forholdene på Frederikshavns nyeste skole med Trongårdskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Opdateret kl. 10:12
FREDERIKSHAVN: Folkeskolen, lærernes fagblad, bruger i denne uges nummer Nordstjerneskolen som case i en artikelserie om folkeskolen efter skolereformen.
Nordstjerneskolen præsenteres som ”en ny kæmpeskole med næsten 1.100 elever i Frederikshavn i en fattig kommune med store sociale udfordringer” - og sammenlignes med Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune, ”en 650 elever stor skole i den resursestærke kommune Lyngby-Taarbæk på grænsen til det mondæne Nordsjælland”.
Vidt forskellige vilkår
I Frederikshavn Kommune har lærerne en såkaldt udmøntningsaftale, der ikke levner nogle timer i arbejdsugen, som lærerne selv råder over. Alt arbejde skal udføres på skolen, mens lærerne i Lyngby-Taarbæk ifølge Folkeskolen har ”en af landets bedste lokalaftaler, som bevarer noget af fleksibiliteten i lærergerningen”.