Nu skal der atter liv i tom bygning

Jammerbugt Kommune vil købe gammel Fakta-bygning for at få mulighed for boliger og butikker

Martin Frandsen
Kommunen går nu ind i forhandlinger om køb af den gamle Fakta-bygning. Arkivfoto
Aabybro 1. april 2017 16:54

AABYBRO: Torsdag aften 30. marts besluttede kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune på et lukket møde at give borgmester Mogens Gade (V) og kommunaldirektør Henrik Hartmann bemyndigelse til at gå ind i forhandlinger om et kommunalt køb af den gamle Fakta-bygning, der har stået tom i Aabybro Centret siden august 2013.

Og medio april inviterer kommunen både ejere og lejere i centret til et møde sammen med Nørresundby Boligselskab.

Mødet tager udgangspunkt i et skitseprojekt, hvor kommunen kan købe Fakta-bygningen midt i centret. Stedet skal så ændres til at kunne huse butikker og liberalt erhverv i stueplan, mens der skal bygges boliger ovenpå.

Når man er nået frem til en løsning og et projekt, er det meningen, at det skal præsenteres for offentligheden og på et borgermøde.

Fakta-bygningen er sat til salg hos Edc erhvervsmæglerne, som har sat prisen for den 1.096 kvadratmeter store bygning til 4.950.000 kroner.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...