Hanstholm

Nu skal Pondus fylde maven

HM228 er det nyeste skib i Hanstholm, en konsumtrawler bygget med øje for fremtidens fiskeri

Allerede i næste uge skal ”Pondus” på fiskeri i Nordsøen.Foto: Peter Mørk
Allerede i næste uge skal ”Pondus” på fiskeri i Nordsøen.Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

HANSTHOLM: - Pondus betyder "fyldt mave" - så må du leve op til dit navn.

Ordene faldt, da 83-årige Aase Jensen fredag navngav den nye HM228 "Pondus", en splinterny konsumtrawler bygget til Fiskeriselskabet Pondus ApS.

I 1969 var Aase Jensen medejer af den første Pondus. Den nye, som er nummer tre i rækken med det navn, ejes af far og søn, Leif og Peter Sand samt Allan Vestergaard.

Nybygningen repræsenterer en investering i størrelsen 35 millioner kroner. For de penge har de tre fået fået en effektiv og driftsøkonomisk konsumtrawler udstyret til at håndtere fisken bedst muligt ombord og med helt moderne arbejdsforhold og faciliteter til de 10 mand, der udgør skibets besætning. De skiftes til at sejle med skibet, fem mand ad gangen.

Pondus er bygget med tanke for fremtidens fiskeri, men skibet er også en vigtig del af et planlagt generationsskifte, hvor Leif Sand, der har fisket siden 1960, hvor han var 15 år, gradvis trækker sig tilbage og lader næste generation, Peter Sand og Allan Vestergaard tage over i en virksomhed tilpasset de forhold, der gælder for dagens fiskeri og den fremtid, der tegner sig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden