Ernæring

Nu skal vi spise fiskepølser

Fiskeindustrien i Hirtshals vil have os til at droppe de usunde grillepølser og i stedet spise fiskepølser

Pølsen både ligner og smager som en almindelig grillpølse. Til gengæld er den fedtfattig og består af de sunde umættede fedtsyrer.Foto: Bente Poder
Pølsen både ligner og smager som en almindelig grillpølse. Til gengæld er den fedtfattig og består af de sunde umættede fedtsyrer.Foto: Bente Poder Bente Poder

HIRTSHALS: I Norge har man flere gange uden held forsøgt sig med fiskepølser.

Nu prøver man i Hirtshals og her tror man, at man har fundet vejen til forbrugeren med en fedtfattig fiskepølse, som knap nok smager af fisk.
- Selvom det er en fiskepølse, så har vi tilstræbt, at man ikke tænker fisk, når man spiser den. Den har den rigtige pølsekonsistens og en god røgsmag, forklarer manden bag ideen, fisker Peter Jensen fra Hirtshals.
Sammen med en projektgruppe i fiskeindustrien i Hirtshals og Teknologisk Institut har han udviklet fiskepølsen, som består af 60 procent mørksejfilet.

Vejen til supermarkedet

Fiskepølsen blev for første gang præsenteret og testet på forbrugere på Hirtshals Fiskefestival og her var den samlede bedømmelse god.

Projektgruppen bag fiskepølsen skal nu have forfinet produktet og lavet et færdigt koncept, så en interesseret producent kan begynde, at lave fiskepølsen fra Hirtshals. - Planen er, at det kommer til at ligge i supermarkedet på et tidspunkt, siger Peter Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden