Ny ejer af Jerup Skole: Vi skal redde landsbyen
Hans Smidt Andersen vil lave skolen til kulturelt samlingssted
Opdateret kl. 18:42
JERUP: - Jeg bor selv i Jerup og jeg kan se - ikke bare i Jerup - men også i andre små landsbyer, jeg kører igennem, hvordan det hurtigt kommer til at se trist ud, når skolen og brugsen lukker og forladte huse står og hænger. Det skal vi gøre noget ved.
Det siger erhvervsmanden Hans Smidt Andersen, den nye ejer af Jerup Skole.
Kulturelt samlingssted
Han har allieret sig med en lang række ildsjæle i Jerup og vil puste nyt liv. I skolen og i hele byen.
- Hvis landsbyen skal overleve, er vi nødt til at gøre noget. Herude er der spejdere, idrætsfolk, borgerforening og forældre, der vil lave en privatskole. Nu laver vi skolen om til et stort aktivitetshus og kulturelt samlingssted med kultur, markeder og alt mulig andet, så det bliver attraktivt at flytte til Jerup, siger Hans Smidt Andersen.
- Vurderinger helt i skoven
Hans Smidt Andersens bud på 55.000 var det eneste - og erhvervsmanden er ikke overrasket over springet mellem ejendomsvurderingen på 21 mio. kr. og mæglerens vurderede salgspris på tre mio. kr. på den ene side og den reelle salgspris på 55.000 kroner.
- Ejendomsvurderingen er helt i skoven. Det er det samme med mange industribygninger, som reelt ikke er andet værd end jordværdien. Jeg skal stille garanti for en halv million og i løbet af en årrække bruge omkring tre millioner på bygningerne. Brugerne skal som udgangspunkt ikke betale husleje, men de aktiviteter, der kan betale tilskud til varme, el og vand skal betale herfor, så der på sigt bliver sammenhæng mellem indtægter og udgifter på drift af ejendommen, siger Hans Smidt Andersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.