Ny formand er fra Frederikshavn
Opdateret kl. 14:23
FREDERIKSHAVN: Tirsdag trådte formanden for Nordjyllands Pelsdyravlerforening tilbage efter 11 år på posten. John Elling fra Frederikshavn er nu klar til at bære stafetten videre.
Tirsdag 14. februar afholdt Nordjyllands Pelsdyravlerforening bestyrelsesmøde og generalforsamling. Her valgte Karsten Beltoft Jørgensen efter 11 år som formand at træde ud af bestyrelsen.
- Jeg har været formand præcis 11 år i dag, så det er lidt sjovt, men også vemodigt, siger Karsten Beltoft Jørgensen
Det er dog ikke et ukendt ansigt, som sætter sig i formandsstolen efter Karsten Beltoft Jørgensen. John Elling har overtaget formandsposten, og han er absolut ikke et ny i branchen. Han har været minkavler i godt 30 år, og de sidste to år været bestyrelsesmedlem i Nordjyllands Pelsdyravlerforening og kender derfor alt til arbejdet i bestyrelsen.
- Folk kender mig og ved, hvad jeg står for. Min erfaring kommer af mange års arbejde inden for pelsdyravl både organisationsmæssigt, men også i den daglige drift på min egen farm. Derudover har jeg en bestyrelse bag mig, som jeg har fuld tillid til, siger John Elling, som nu står klar til at bære stafetten videre efter Karsten Beltoft Jørgensen.
- Jeg føler, at jeg kender branchen godt i kraft af mine mange år i den, og jeg ved, hvad den står for. Derfor glæder jeg mig til de udfordringer, der kommer, og jeg ser frem til arbejdet med den bestyrelse, jeg har bag mig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.