Sæby

Ny kirke i hjertet af Sæby

Anonym giver klar med millioner

Kirkebyggerier er ikke hverdagsopgaver for arkitektvirksomheder. Her er Brian Demuth Jensens bud på en ny baptistkirke i tråd med tiden. 

Visualisering: Huskon, Hjørring
Kirkebyggerier er ikke hverdagsopgaver for arkitektvirksomheder. Her er Brian Demuth Jensens bud på en ny baptistkirke i tråd med tiden. Visualisering: Huskon, Hjørring

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:29

SÆBY: I Danmark lukker man kirker. Baptistmenigheden i Sæby går den modsatte vej og bygger en ny kirke. Den gamle bliver endda ved med at være i brug som kirke. Men for en ny menighed.

Kirkebyggerier fra vort årtusinde er sjældenheder. Men baggrunden for, at man snart kan opleve et nyt kirkebyggeri i Sæby, er endnu mere usædvanlig.

For det er en privat givers gavmilde velvilje, der gør det muligt for menighedens 80 medlemmer at få en ny kirke til erstatning for den gamle fra 1940.

Byggeriet kan kun delvis finansieres af bidrag fra menigheden. Men den pågældende har lovet at komme med restbeløbet - formentlig mere end halvdelen af byggesummen, fortæller Solveig Ørvad, der er formand for Sæby Baptistmenighed.

Hvem giveren er, ved kun en snæver inderkreds i menigheden. For vedkommende ønsker at være anonym.

Solveig Ørvad ønsker ikke at oplyse prisen for det 544 kvadratmeter store kulturcenter med kirkerum, cafe og et tilstødende spejderhus på 163 kvadratmeter.

Kirken skal opføres på en knap 6000 kvadratmeter stor grund på Sæbygårdvej 13 øst for vejunderføringen ved Aalborgvej. Grunden er kommunalt ejet. Der skal udarbejdes ny lokalplan, og menighedens køb er betinget af, at lokalplanen bliver godkendt.

Den ny kirke er tegnet af arkitektfirmaet Huskon, Hjørring.

Kirkerummet, der også skal anvendes til koncerter og andre kulturelle arrangementer, er fleksibelt udformet med en foldevæg ud mod cafeen.

Det giver siddeplads til 200 personer og med ens lydforhold i hele rummet, fortæller Solveig Ørvad.

Den nye kirke bliver handicapvenlig indrettet.

- Vores gamle kirke trænger til vedligeholdelse, og den er indrettet med flere niveauer, så den er meget vanskelig at gøre handicapvenlig, siger Solveig Ørvad.

Det sidste har kirkens kommende ejer, Nordjylland Chin Church – NCC - valgt at leve med for at få foden under eget alter.

NCC er en baptistmenighed stiftet af flygtninge fra Myanmar (Burma). Chinfolket er en minoritetsbefolkning i Myanmar, hvor baptistkirken står stærkt. En større gruppe chin flygtninge kom i 90’erne til Sæby.

NCC har i nogle år lejet lokaler i den gamle baptistkirke i Vestergade, som burmesiske menighed nu selv bliver ejer af.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden