Kunst

Nyt akademi for talenter

Skuespil-talenter får nu deres eget grundkursus på lige fod med billedkunst og musik

Aalborg har allerede et forberedende grundkursus for lovende billedkunsttalenter (billedet) og musikere, og fremover får byen også et kursus for unge med talent for teater- og scenekunst. Arkivfoto: Grete Dahl
Aalborg har allerede et forberedende grundkursus for lovende billedkunsttalenter (billedet) og musikere, og fremover får byen også et kursus for unge med talent for teater- og scenekunst. Arkivfoto: Grete Dahl Pressefotograf Grete Dahl

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:53

AALBORG: Med start allerede fra dette efterår får Aalborg Kommune et nyt grundkursus for unge, som satser på en professionel karriere indenfor teater- og scenekunst.

Tilsvarende kurser findes allerede for talenter i forhold til billedkunst (BGK) og musik (MGK), og her benyttes de især af unge, der forbereder sig til at søge ind på Statens Kunstakademi eller et af landets musikkonservatorier.

- Vi forestiller os, at det hele organiseres under kulturskolens hat. For på den måde får vi et talentakademi, som omfatter alle kunstarter, forklarer skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP).

Udgifterne til TGK og det ny talentakademi er med i det budgetforslag, som magistraten i Aalborg Kommune fremlagde i sidste uge.

Her er der afsat 750.000 kroner til driften af akademiet, men på sigt håber Anne-Dorte Krog også, at staten vil bidrage.

- Det vigtige er, at vi får en fødekæde for talenter i alle kunstarter. Og forslaget spiller jo også godt sammen med den ny folkeskolereform, for her kunne vi godt tænke os at samarbejde mere med kulturskolen, og så bliver det måske også nemmere at spotte de ny talenter, mener Anne-Dorte Krog.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden