Nyt fitnesscenter satser stort
35-årige Bettina Skov Strue realiserer drøm om eget fitness-center
HJØRRING: Rulletrappen er erstattet af en rigtig trappe i det tidligere H&M varehus i Søndergade, og de i alt 2000 kvadratmeter er nu spækket med nyeste redskaber til blandt andet fitness, crossfit og spinning.
Det er nok ikke helt tilfældigt, at dørene blev åbnet 5. januar. Det er en god måned for motionscentre, hvor de fleste har lidt ekstra på sidebenene
- Vi har dog haft mulighed for indmeldelse i en måned og det er gået over al forventning, fortæller en storsmilende centerleder, Bettina Skov Strue.
Centrum Fitness har store ambitioner om at tage en betragtelig bid af motionsmarkedet i Hjørring, selvom der i forvejen ikke er langt mellem centrene.
- Vi satser meget bredt, fx. med tilbud til hele familien. Vi har rigtig mange forskellige hold, og så har vi som de første i Hjørring også crossfit, som er det hotte lige nu, fortæller Bettina Skov Strue.
En drøm
Det er en drøm, der går i opfyldelse for den 35-årige, uddannede fitness-instruktør, der i flere år udelukkende har haft fitness som en bibeskæftigelse, sideløbende med et job i psykiatrien.
- Men så opstod muligheden og jeg fik kontakt med de rigtige folk, som også så mulighederne. For tre måneder siden blev den endelige beslutning truffet, og siden gået rigtig stærkt, fortæller centerlederen.
Der i alt tilknyttet 27 instruktører til det nye center, og så er der som noget nyt også behandlerrum for fysioterapeuter fra firmaet Soma, som der er indgået aftale med. De kommer fx. til at vejlede om, hvilke redskaber, der er gode i forbindelse med genoptræning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.