Nyt startsted for Fyrkatløbet
Havnene skal danne rammen om løbet
HOBRO: Når Fyrkatløbet 7. juni klokken 19 skydes i gang, er det 15. år i træk, at havnen i Hobro danner rammen om start og mål.Nyt denne gang er, at løbet starter for inderst i havnen på arealet ved plænen og Nykredit. Ruterne, der er velkendte fra tidligere år, går ud i det naturskønne område omkring Fyrkat og Vestre Fjord. Der er tre ruter på henholdsvis 3,7 km., 7,1 km og 10,6 km., så der er noget for enhver formåen. Også i år kan der kæmpes om flotte pokaler, løbe-T-shirts og spurtpræmier. Der løbes om pokalen for største skole-, forenings-, klasse- og firmahold, ligesom der uddeles præmie til hurtigste M/K i fem aldersgrupper samt for at være den bedst udklædte løber M/K. Efter løbet er der frugt og sodavand til alle deltagere og er vejrguderne med os, er der rig mulighed for at slå sig ned på den grønne plæne. Tilmeldingen kan ske online frem til og med 3. juni. For hold er der kun tilmelding online, mens man som enkeltdeltager både har mulighed for tilmelding online og på dagen mod et eftertilmeldingsgebyr. Indskrivning og afhentning af numre/chips sker i år i det Røde Pakhus på havnen. Tilmelding og tidtagning er elektronisk og varetages af et professionelt tidtagningsfirma, Events4U. Yderligere information kan findes på www.fyrkatloebet.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.