ØVI lægger planer for Julefrokosten Sixpack og Tøt City Band underholder
Årets store julefrokostarrangement i Østervrå Idræts- og Kulturcenter, lørdag 3. december, er i fuld gang med at tage form, og det er snart tid for deltagerne at tage stilling til, hvor mange pladser de skal bruge.
Julefrokostudvalget har i løbet af sommeren måske tænkt på nissehuer, sild og snaps, mens de har lagt planer for arrangementet i december.
Nu er de klar til at melde ud med opfordring til firma, klubber og privatpersoner - store og små selskaber, om allerede nu at bestille plads til festen.
- Specielt de sidste to-tre år har vi haft så stor tilslutning, at vi opfordrer folk til at bestille i god tid, siger Anne Mette Moss fra festudvalget.
Det bliver til et genhør med Sixpack og Tøt City Band på musikscenen, to bands, der er rigtigt populære hos gæsterne.
Tøt City Band har lokale rødder.
Maden leveres af Anne Mad i Frederikshavn - og du kan allerede nu købe billetter.
ÅB
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.