Onlinebageri åbnet i Hadsund
Der duftede dejligt af nybagt brød i det nordlige Hadsund, hvor bageriet Smagspaletten åbnede onsdag
HADSUND: Der var travlt i det lille bageri på Håndværkervej i Hadsund, hvor håndværkerne ordnede de sidste ting i de helt nye lokaler inden den store åbning af bageriet onsdag 10. februar. Et bageri med et unikt koncept, som parret bag ikke selv har kunnet finde andre steder i Danmark.
Konceptet er produktionen af naturlig glutenfri bagværk af høj kvalitet – såvel brød som kager, som hovedsageligt sælges via en webshop, som åbner i starten af marts.
Der er også åbent hver onsdag eftermiddag samt enkelte lørdage, ligesom der bliver åbnet op efter aftale, men konceptet er bygget op som et online-bageri, hvor bagværket stadig kommer frisk, nybagt og hurtigt frem til kunden.
- På den måde kan vi sende friske boller til København, og dét gør vi, fortæller Martin Jensen, som er direktør ved Smagspaletten. I bageriet bliver det hans kone, Lone Bladt, der kommer til at regere.
- Vi har stor fokus på at bruge glutenfri meltyper af høj kvalitet, som er økologiske og har et godt fiber- og kerneindhold, ligesom produkterne også smagsmæssigt ligner traditionelt bagværk, fortsætter Martin.
Smagspaletten adskiller sig netop fra andre bagere, der også tilbyder glutenfrit bagværk ved, at de ikke tolerer 2 mg gluten pr. 100 g mel, som langt størstedelen af de øvrige bagere gør. Selv så små mængder gluten kan have betydning for en glutenallergiker.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.