Optimistisk Westphal tror på comeback
Søren Westphal afviser spekulationer om, at han er på vej til at stoppe karrieren
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:49
AALBORG: Søren Westphal måtte se til, da Aalborg Håndbold for lidt over en uge siden sikrede sig det danske mesterskab med en finalesejr over Skjern Håndbold.
Målmanden har siddet udenfor siden februar, hvor han for anden gang i sæsonen blev ramt af en hjernerystelse, men de tilbagevendende hovedskader har ikke fået Westphal til at opgive troen på, at han kan komme tilbage på håndboldbanen.
- Jeg er meget optimistisk i forhold til at komme tilbage, men jeg har meget stor respekt for de skader, jeg har haft, og det er også derfor, jeg ikke har forceret noget comeback. Jeg tager ingen chancer, siger Søren Westphal, der fortæller, at sæsonens anden hjernerystelse har været den sværeste at komme sig over.
- Det har været noget mere kompliceret med den anden hjernerystelse. Ved den første havde jeg kun hovedpine. Denne gang er jeg også blevet ramt af tinnitus, og jeg har mistet noget af synet på det ene øje. Behandlingerne af de ting spænder lidt ben for hinanden, og derfor har det taget længere tid at komme tilbage denne gang, siger Westphal.
Nu er der dog fremgang at spore hos målmanden.
- Det går stille og roligt fremad. Det går ikke sindssygt hurtigt, men det går trods alt fremad, siger Søren Westphal.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.