Redningsvæsen

Pansret ambulance kørte ind i personbil

Person fastklemt i uheld på flyvestation. Opdateret kl. 19.30

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 20:46

AALBORG: En øvelse på Flyvestation Aalborg udviklede sig på meget uheldig vis, da en pansret ambulance og en varebil stødte sammen tirsdag eftermiddag.

Uheldet blev anmeldt 14.50, og ulykken skete i forbindelse med et AMU-kursus, hvor kursisterne skulle lære at køre udrykningskørsel.

Køretøjet, som ramte varebilen, var en stor pansret ambulance, som benyttes af militæret.

- De to personer i bilerne misforstod åbenbart hinanden i forbindelse med en undvigemanøvre og stødte frontalt sammen, siger vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Beredskabscenter Aalborg blev kaldt til stedet, fordi der var meldinger om en fastklemt person i bilen.

Det lykkedes at få en 42-årig mand ud af bilen, og han blev kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor lægerne kunne konstatere, at han var sluppet med skrammer, oplyser vagtchefen.

Må ikke ske

Det var Kursuscenter Vest i Esbjerg, der stod bag kurset i udrykningskørsel på flyvestationen.

Kursuscentret arrangerer kurser for blandt andet ambulancereddere, brandberedskaber og ansatte i forsvaret.

- Vi skal have set på, hvordan det kunne ske, og hvordan vi kan undgå, at det sker i fremtiden. Det må bare ikke ske, siger afdelingschef Bjarne Knudsen fra Kursuscenter Vest.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden