Parløb i snart 50 år

De har begge gennem årene medvirket i et utal af teaterforestillinger, film og TV-serier. Finn Storgaard er bl.a. kendt for sine roller i ’Huset på Christianshavn’ og ’Matador’, mens Lotte Horne havde en kort, men intens filmkarriere, inden hun koncentrerede sig om teaterarbejdet. For omkring 20 år siden kastede hun sig for alvor over maleriet og har nu en omfattende udstillingsvirksomhed i både ind- og udland.

- Jeg har altid malet, fortæller hun.

- Også da jeg var meget aktiv som skuespiller. Jeg malede især meget, da jeg havde mange kræfter. Nu er jeg jo ældre, men jeg holder stadig meget af det. Når jeg tænker over det, så er der ikke så stor forskel på at male og at være skuespiller. Jeg opfatter i billeder, så det var meget naturligt for mig at kaste mig over maleriet. Jeg fik en fantastisk start og har rejst rundt i hele verden og udstillet. Jeg har været heldig lige fra begyndelsen, hvor jeg kom ind på seks gallerier, og det var jo helt vildt, indrømmer hun, der arbejder med malerier, gouacher og akvareller. Hun fortæller også, at hun arbejder meget, og at det bliver til mange værker i løbet af året.

- Billederne betyder meget for mig, ja, de er dele af mig. De er dele af min psyke. Har man et af dem hængende, har man en del af mig. Jeg er ikke bange flor at vise mine billeder frem. Det gør jeg gerne, og jeg er på ingen måde bange for at vise mig selv frem. Det er jo nok også derfor, jeg blev skuespiller, indrømmer hun og fortæller videre, at der er stor forskel på den måde, hun og hendes mand arbejder.

- Mænd tænker meget. Det gør min mand i hvert fald. Han bruger hjernen meget. Det gør jeg ikke. Jeg handler. Hjernen er en bremseklods, når man maler, forklarer Lotte Horne, der opgav sin skuespillerkarriere for at male. Finn Storgaard fortsatte som skuespiller, men blev dog mere og mere interesseret i at male.

- Jeg har prøvet at male, men det gik slet ikke, fortæller Finn Storgaard.

- Hjernen kom hele tiden ind og forstyrrede mig, og så blev det noget, jeg ikke ville se igen, understreger han. Hans kone havde imidlertid for en del år siden anskaffet nogle skiferplader, og da begyndte han at spekulere på, hvad de kunne bruges til.

- Jeg havde læst en bog af Villy Sørensen om den græske mytologi. Det interesserede mig, så begyndte jeg at lave de græske guder på pladerne. Jeg malede ikke, men samlede skrot og fandt ting og sager, som jeg limede på pladerne. Jeg fandt også en dukke, som jeg skar i stykker og brugte. Selv om jeg kun har arbejdet med det her i 6-7 år, så giver det virkelig mening for mig at bruge de forhåndenværende materialer, understreger Finn Storgaard. Når man siger hans navn, så kan man jo ikke undgå at nævne ’Huset på Christianshavn’.

- Det har jeg det fint med, og det har været en stor del af mit liv. Da vi startede på serien, havde vi altid en hale af folk efter os, når vi købte ind. Der var kun en TV-kanal dengang, og vi kiggede alle sammen på de samme programmer. Det var sjovt, men det ligger jo en del år tilbage. Jeg er stadig aktiv skuespiller og tager det, der kommer. Hvis det interesserer mig, føjer han til.

- Mit liv, og det gælder også min kones, har været kunst hele vejen igennem. Den kunstneriske kilde kommer det samme sted fra, hvad enten man beskæftiger sig med det ene eller det andet. Der er dog den forskel, at man som skuespiller skal levere noget videre, som andre har udtænkt. Når jeg laver mine værker, er jeg mig selv, men jeg går jo alligevel ud fra noget. Enten noget, jeg husker, eller et oplæg. Jeg er ikke bange for at møde mit publikum, for jeg er hele mit liv blevet bedømt. Det var meget nervepirrende, da jeg var ung, men sådan er det ikke mere. Alt det, man hører, er jo bare meninger, men jeg synes stadig, det er vigtigt, at der er nogle, der reagerer på det, jeg laver. Ellers er det jo ligegyldigt, siger han, der ikke agter at lade sig pensionere.

- Alder betyder intet. Man må nyde forfaldet, så længe det varer, slutter Finn Storgaard.