Pensionisterne går på scenen igen

Der er cabary i Rådhuscenteret fredag den 24. februar.Privatfoto
Der er cabary i Rådhuscenteret fredag den 24. februar.Privatfoto

Der er åbenbart skabt en tradition, som er godt og grundigt rodfæstet i Rådhuscenteret.

Efter nogle år med en egentlig revy hoppede revyholdet på scenen i 2016 med en Cabary, som er en blanding af cabaret og revy.

Succesen var ikke til at skjule, så holdet kaster sig på ny ud i en forestilling fredag den 24. februar 2017.

Cabaryen varer en lille time og det er nødvendigt at købe billet i god tid.

Der startes kl. 11.30 med en spansk/sydamerikansk buffet, hvor alle bliver mætte og tilfredse medens Rådhuscenterets orkester spiller passende dinnermusik.

Kl. 13.15 hopper revyholdet på scenen med en perlerække af numre som ledsages af kapelmester Mario Di Nardo, som atter er at finde bag klaveret.

Revyholdet vil ikke røbe så meget om indholdet, men holdets leder Jenny Larsen lover en rigtig god oplevelse.

- Hele holdet har arbejdet intenst og med højt humør. Hvis publikum morer sig lige så godt som vi har under prøverne - så bliver det en fantastisk dag, udtaler Jenny Larsen

Billetterne koster kr. 95,- for både buffet og Cabary og kan købes i Rådhuscenterets cafeteria.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden