Per Bisgaard stopper som folketingskandidat
Venstres kandidat i Himmerland har selv valgt at stoppe
Opdateret kl. 12:03
HIMMERLAND: Venstres folketingskandidat i Himmerland, Per Bisgaard, der ikke blev genvalgt i 2011 og siden ikke har kunnet generobre pladsen i Folketinget, har ønsket at overlade pladsen til en anden.
Det har han meddelt kredsbestyrelsen, som har taget beslutningen til efterretning.
Kredsbestyrelsen har evalueret valgresultatet fra juni og alle er enige om, at Venstre fik et godt valg. Valgresultatet viste, at Venstre blev det største parti i Himmerlandskredsen, som den eneste kreds i Nordjylland. Desværre ikke stemmer nok til et folketingsmandat, beklager næstformand i kredsen, Thorkild Bækkelund.
Kommuneforeningernes bestyrelser for Venstre i Rebild og Venstre for Vesthimmerland er indkaldt til møde i starten af november.
På mødet skal proceduren for opstillingen aftales og forslag til kandidatemner skulle gerne komme på bordet.
Per Bisgaard afløste ved valget i 2007 Christian Mejdal i Folketinget og var medlem af dette frem til 2011, hvor Per ikke opnåede valg. Herefter har Venstre i Himmerland ikke været repræsenteret på tinge.
Kredsbestyrelsen retter en stor tak til Per Bisgaard for hans utrættelige arbejde for Venstre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.