Peter Haandsbæk Jensen er indstillet som ny valgmenighedspræst
Han regner med at fortsætte som frimenighedspræst i Thorsted - er i øvrigt friskolemand og rockmusiker
HANNÆS: 60-årige Peter Haandsbæk Jensen, Thisted, er indstillet af bestyrelsen for Klim-Hannæs Valgmenighed til stillingen som ny valgmenighedspræst. Afgørelsen træffes på menighedens ekstraordinære generalforsamling på Klim Friskole søndag eftermiddag 29. januar efter en gudstjeneste i valgmenighedskirken.
Forinden får menighedens medlemmer lejlighed til at møde Peter Haandsbæk Jensen, når han holder foredrag i præstegården i Klim onsdag aften 18. januar om den islandske forfatter Jon Kalman Stefansens bog "Fisk har ingen fødder".
De seneste knap otte år har Peter Haandsbæk Jensen været frimenighedspræst i Thorsted, hvilket han fortsætter med, samtidig med at han har været friskolelærer i Øster Jølby. Han er i øvrigt tidligere leder af både Hundborg Friskole og Thisted Friskole.
Derudover er han kendt som musiker, bl.a. fra Beatrio, og han fortæller, at han lige nu arbejder på sit debutalbum med rockmusik.
Valgmenigheden har kirker i Klim og Vesløs.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.