Sæby

Piloter efterlyses

Fra den 1. april år kan ældre med lyst til en cykeltur komme ud i det fri

Cyklen ankom i blæsevejr til Sæby Ældrecenter med Jens Martin Houkjær Jensen som pilot. Passagererne Hanne Hvid Poulsen (tv.) og Bente Houkjær Jensen, var pakket godt ind. Privatfoto.
Cyklen ankom i blæsevejr til Sæby Ældrecenter med Jens Martin Houkjær Jensen som pilot. Passagererne Hanne Hvid Poulsen (tv.) og Bente Houkjær Jensen, var pakket godt ind. Privatfoto.

Opdateret 03. november 2015 kl. 11:47

SÆBY: Ældre Sagen i Sæby er på jagt efter piloter - altså førere - i forbindelse med projekt ”Cykling uden alder”.

Under mottoet ”Ret til vind i håret” har lokalafdelingen fået stillet en el-taxa cykel – en såkaldt rickshaw-cykel - til rådighed. Kørslen skal nemlig ske med en såkaldt pilot som fører.

El-cyklen - med plads til to passagerer og føreren - har fået base på Sæby Ældrecenter. Og fra 1. april næste år tilbydes alle interesserede ældre en cykeltur. Derfor er man nu på jagt efter frivillige, der skal gennemgå en uddannelse. Kommunens projekt er oprindelig startet af Ældre Sagen i Frederikshavn, der for få måneder - via stor sponsorstøtte - fik tre taxi-cykler, der er udstationeret på plejecentre i Frederikshavn og Strandby.

Nu er der skaffet yderligere fire rickshaws – også kaldet Christiania Bikes - til både Sæby, Skagen, Læsø og én mere til Frederikshavn.

Cyklen blev i strid modvind kørt til Sæby Ældrecenter - fra leverandøren i Frederikshavn med Jens Martin Houkjær Jensen som fører og hans kone, Bente og Hanne Hvid Poulsen.

Jens Martin Houkjær Jensen er førstepilot på projektet i Frederikshavn og vil stå for oplæring af kolleger i Sæby. Til foråret, når turene bliver lanceret, kommer der et bookingsystem, da der sikkert er mange ældre, der har lyst til en tur. Kommunen støtter projektet ved at tegne medlemskab af den landsdækkende forening ”Cykling uden alder”, der står bag bookingsystemet.

Hvis du har lyst til at blive pilot, kan du henvende dig til Ældre Sagens næstformand i Sæby, Karen Jensen, på tlf. 29 93 35 64.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden