Nørresundby

Politi: Familietragedie bag afbrændt lig

18-årig fremstilles i grundlovsforhør onsdag eftermiddag - han sigtes for drab på 51-årigt familiemedlem

Foto: Jesper Thomasen
Foto: Jesper Thomasen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:47

NØRRESUNDBY: Det er en familietragedie, der ligger bag sagen om den døde og forbrændte mand, der onsdag morgen blev fundet på en græsplæne ved bebyggelsen Arkildsdal 1 i Nørresundby.

Det konkluderer politiets på baggrund af efterforskningen, oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

Lig identificeret

Politiet har identificeret liget - det er en 51-årig dansk mand fra Aalborg.

I en lejlighed i nærheden af, hvor liget blev fundet, blev en 18-årig mand anholdt og sigtet for drab på den 51-årige mand.

I lejligheden var der spor af, at der havde fundet vold sted. Men der var ikke brandspor.

Lukket grundlovsforhør

Frank Olsen kan ikke oplyse, om den 51-årige dræbte er den 18-årige mands far. Men de er i familie.

Kl. 16 onsdag eftermiddag fremstilles den 18-årige i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.

Politiet vil p.t. ikke oplyse, hvordan den 18-årige forholder sig til sigtelsen om drab.

Chokerede naboer

Det var en beboer i boligområdet, som onsdag morgen gjorde det makabre fund af det afbrændte lig. Han alarmerede politiet kl. 07.25.

Sagen har chokeret beboerne i området, men Gunnar Sørensen - formanden for afdelingsbestyrelsen - maner til ro.

- Beboerne har ikke grund til at være utrygge, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden