Trykket stemning efter drab
Formodet drabssag skaber utryghed i Løvvangen
Opdateret 10. december 2015 kl. 07:05
NØRRESUNDBY: - Der er ingen grund til at føle sig utryg i området, lyder det fra formanden for afdelingsbestyrelsen i Løvvangen, Gunnar Sørensen.
Han har i løbet af dagen fået mange henvendelser fra beboer, der er rystede over det formodede drab i deres nærområde.
Siden i morges har politiet efterforsket sagen, hvor en mand blev fundet død og forbrændt ved Arkildsdal 1 i Nørresundby.
- Lad os nu lige se, hvad det handler om. Om det et internt opgør eller er det en tilfældig morder - det er jo væsentligt at vide, siger Gunnar Sørensen.
Indtil politiet har flere oplysninger i sagen, maner afdelingsformanden til ro blandt beboerne.
- Jeg ser ingen grund til, at vi skal føle os usikre her, siger Gunnar Sørensen.
Onsdag eftermiddag blev en 18-årig mand varetægtsfængslet i fire uger. Han anbringes på psykiatrisk hospital.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.