Sådan lyder en benhård melding fra Christina Lykke Eriksen (SF), formand for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Den hårde melding kommer som en reaktion på, at byrådsmedlem Lone Haugaard (V) indkaldte til et ekstraordinært møde i børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune. 

Det gjorde hun, fordi hun oplever en manglede orientering af den aktuelle status på skoleområdet i Frederikshavn Kommune. 

Spørgsmålene lød blandt andet på, hvem der skal være distriktsleder på de fire skoler, omfanget af de seneste afskedigelser af lærere og økonomien i den forbindelse.

Skolevæsen

Lærere fyres mens folkeskolen fravælges

Men svarene på de spørgsmål er byrådet tidligere blevet oplyst om, og det burde Lone Haugaard vide, mener Christina Lykke Eriksen. Derfor blev det ekstraordinære møde nedstemt.

Politiske drillerier?

- Det er ikke et udtryk for, at vi i Venstre fører drillepolitik. Det er helt reelt, at vi søger svar på nogle spørgsmål, som er vigtige at kende svaret på i forhold til budgettet eksempelvis, siger Lone Haugaard. 

- Og så er der jo så nogle af de 11 spørgsmål, hvor der efterfølgende er kommet noget information frem, så vi nu kender svaret. Men vi søger stadig et svar på, hvordan det går med ansættelsen af lederne på skolerne, tilføjer hun. 

Men det er uetisk for politikere at blande sig i, mener Christina Lykke Eriksen: 

- Personligt vil jeg ikke vide, hvem der skal lede de forskellige steder, før lederne selv ved det. Jeg skal som politiker ikke blande mig i, hvordan ledelseskabalen går op. Det er på ingen måde politik. 

Her hopper kæden af for Lone Haugaard.

- Christina (Lykke Eriksen, red.) vil udlægge det, som om jeg vil ned i driften. Det er ikke det spørgsmålene går på, og det har jeg også understreget. Jeg ønsker ikke at få navne førtidigt, men at ledelsen udmeldes, når den kan - også til skolerne og de involverede. Det er en vigtig adskillelse, siger Lone Haugaard. 

Dertil svarer Christina Lykke Eriksen, at det selvfølgelig nok skal blive meldt ud, lige så snart kabalen er blevet lagt. Først og fremmest til de personer, der er impliceret i det, siger hun. 

- Der er spørgsmål, der ikke vedkommer os, og så er der andre spørgsmål, som allerede er blevet besvaret. Forvaltningen er skåret ind til benet, og så skal de bruges deres kræfter på at servicere politikere, som gerne vil lave politiske drillerier. Den går ikke.  

Mens Christina Lykke Eriksen mener, at forvaltningen ikke skal bruge tid på noget, som - ifølge hendes udlægning - allerede er blevet besvaret, så frustrerer det Lone Haugaard, at de ikke blot på næste dagsorden går gennem de spørgsmål, som hun forsøger at få svar på. 

Lone Haugaards ønske går på, at der bliver et generelt orienteringspunkt om den aktuelle situation på skoleområdet på dagsordenen. Hun påpeger desuden, at de 11 spørgsmål ikke var tænkt som dagsordenspunkter, men som information om, hvad hun på pågældende tidspunkt kunne se var relevant at blive informeret om. 

Her påpeger Christina Lykke Eriksen og det resterende Socialdemokratiet, at de hellere vil fokusere på substansen af politik. 

Den begrundelse accepterer Lone Haugaard dog ikke.  

- Det er farligt at løsrive politik fra fakta. Hvis vi som politikere ikke er nede i det faktuelle og træffer vores beslutninger fra et oplyst grundlag, så bliver beslutningerne jo løsrevet fra virkeligheden og dermed stiger risikoen for dårlige beslutninger, siger Lone Haugaard. 

Netop den pointe samler de to byrådsmedlemmer. 

- Ja, politik skal udføres på et oplyst grundlag. Og jeg kan garantere, at jeg ville aldrig nogensinde som formand acceptere, hvis der var oplysninger, som vi andre fik, men Venstre ikke fik, siger Christina Lykke Eriksen. 

Lone Haugaard mistænker ikke resten af børne- og ungdomsudvalget, som ellers udelukkende består af socialdemokrater og Christina Lykke Eriksen fra SF, for at gemme på oplysninger. 

Men hun mener, at de bør være mere proaktive. 

- De ser nok behovet for deres indblanding forskelligt fra mig - altså hvad deres rolle skal være. Det er jo i sidste ende os, der har ansvaret. Hvis der er noget, der ikke lykkedes, så er det jo os, der får lov til at komme på forsiden, siger Lone Haugaard.

De 11 spørgsmål

• 1. Generel orientering om, hvordan processen med ansættelse af nye ledere forløber både i forhold til de tidligere distriktsledere og de tidligere afdelingsledere. Oplysning om, hvorvidt I forventer, at det politisk tilkendegivne ønske om, at lokal tilknytning/præferencer, kan tilgodeses? 
• 2. Det er endnu ikke blevet oplyst, hvem af de tidligere distriktsledere, der skal være på hvilken af de 4 skoler (Syd, Bangsbostrand, Frydenstrand og Nordstjernen). Kan det ikke meldes ud nu, så der kommer ro om den del – og hvis ikke, hvorfor så ikke? 
• 3. Vi har i udvalget modtaget nyhedsbrev til lederne vedrørende ledelsesnormeringen på skolerne. Kan den offentliggøres nu, hvor forhandlingerne med Skolelederforeningen er brudt sammen? 
• 4. Lønforhandlingerne skal ske individuelt nu, hvor der ikke findes en løsning med Skolelederforeningen. Venstre vil gerne have nærmere oplysning om, hvorfor forhandlingerne brød sammen og i hvilket omfang det må anses som en reel risiko, at der ikke opnås enighed i de individuelle forhandlinger, således at nogle stillinger ikke besættes i denne ansøgningsrunde? Er der i så fald en plan for, hvad der så sker? 
• 5. Hvad betyder det økonomisk, at der er et antal af de nuværende afdelingsledere, som der ikke bliver plads til i den ny ledelseskabale inkl. afdelingsledere. (Vi går fra 29 til 26,6 og der er måske også eksterne, der ansættes?). 
• 6. I forhold til afskedigelserne af medarbejdere på skolerne, vil Venstre gerne have faktuel viden om, hvor mange, der er blevet afskediget og hvordan de fordeler sig på skolerne.  
• 7. Har den nye struktur betydning for, hvor mange, der må afskediges og fordelingen af, hvor afskedigelserne finder sted? 
• 8. Er der en sikring af, at man også efter afskedigelsen af medarbejdere har de fornødne kompetencer på skolerne? Er der ressourcer til at lovkravet om socialpædagogisk bistand overholdes? 
• 9. Der har været nævnt mange tal i forbindelse med opgørelsen af, hvordan de 14 mio., som skolerne skal spare på medarbejdersiden, er fremkommet, herunder at børnetallet er faldet svarende til 4 mio. kr. Venstre mangler klarhed over, hvordan beløbet er fremkommet og samtidig grundlaget for, at børnetallet estimeres (eller måles?) til at falde så meget. 
• 10. Mange medarbejdere har ret lange opsigelsesvarsler, så vil man kunne nå de tilstrækkelige besparelser i 2023? Og såfremt man vil kunne finde besparelserne i 2023 på trods af opsigelsesfrister, vil det i så fald ikke betyde, at der vil være økonomisk luft til at ansætte nogle af medarbejderne igen i 2024 (når afskedigelserne har effekt et helt år i modsætning til en del af et år). 
• 11. Vurdering af, hvordan stemningen er i organisationen, herunder om det må forventes, at der følger opsigelser eller anden urolighed i kølvandet på det, der foregår nu?

Frederikshavn Kommune