- Byggeriet er blevet ramt af Murphys lov. Alt, der kan gå galt, går galt

- Det, der ærgrer mig mest, er at det ikke blev lavet som en totalenterprise, men i stedet blev delt op i alt for mange del-entrepriser, siger Per Larsen fra Konservative

Nyt Aalborg Universitetshospital var oprindelig planlagt til at stå færdigt i 2020.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Nyt Aalborg Universitetshospital var oprindelig planlagt til at stå færdigt i 2020.  Foto: Martél Andersen

AALBORG:  - Helt uoverskueligt. 

Sådan betegner Per Larsen - regionsråds- og folketingsmedlem for De Konservative - situationen på Nyt Aalborg Universitetshospital. Han har siddet i Regionsrådet, siden projektet blev besluttet tilbage i 2009 - dengang var den forventede pris 4,9 milliarder kroner, og sygehuset skulle stå klart i 2020. Men hverken tidsplan eller prisestimat holdt til mødet med de faktuelle forhold i byggebranchen.

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) afviste i går overfor Nordjyske at komme med et bud på, hvornår det store sygehus i udkanten af Aalborg bliver klart til at modtage patienter, og han turde heller ikke komme med et bud på den endelige pris. 

- Hvad er gået galt?

- Det er rigtig mange ting, der er gået galt, og når det går galt et sted, så går det oftest også galt et andet  sted. Byggeriet er blevet ramt af Murphys lov om, at alt der kan gå galt, også går galt. Eksempelvis er der nu kommet vand i et stort rørsystem. Nu skal det så undersøges, hvor galt det er, og om det skal skiftes eller repareres. Bagefter skal der så laves en tidskrævende syn- og skøn-vurdering, og i mens alt det står på, så er der andet arbejde, der må udskydes, siger Per Larsen.  

- Regionsrådet har vel også et ansvar for, at der ikke har været bedre styring? 

- Det er svært at sige, hvem der har ansvaret. Men vi skulle have hanket op noget før, og brugt flere ressourcer på at styre det. Det, der ærgrer mig mest, er, at det ikke blev lavet som en totalenterprise, men i stedet blev delt op i alt for mange del-entrepriser, siger Per Larsen. 

Lene Linnemann - regionsrådsmedlem for SF - har også fuldt processen fra start, og hun er enig i, at situationen er alvorlig, ærgerlig og træls. 

- Nu handler det kun om, at få det færdigt. Der er ingen grund til at bruge tiden på at pege fingre og pege bagud. Det er en svær tid at bygge i, og det har det vist sig at være ved alle supersygehuse. Det har også vist sig, at det ikke var en god ide at gå i gang med at opføre sygehusene på stort set samme tid, for det er der ikke byggekapacitet til i Danmark. Der var heller ikke afsat penge nok fra starten af, så det var nærmest dømt til at gå galt. 

- Men bør der ikke placeres et ansvar? 

- Nu er der sat nye kræfter i spidsen for projektet, og nu har vi efterhånden hørt nok om hvem, der har gjort hvad. I valgkampen blev der peget rigtig meget fingre. 

- Mener du mod Ulla Astman? 

- Ja, og den tidligere projektleder. Folk har gjort det så godt de kunne, siger Lene Linnemann. 

Hjælp fra staten

Foreløbige, usikre prognoser fra Regionen siger, at budgettet allerede er overskredet med 460 millioner kroner, men den prognose er muligvis for optimistisk. Eksempelvis indregner budgettet en forsikringssum på 200 millioner som en sikker indtægt, men den sag er ikke afklaret endnu. Forsikringsselskabet Tryg og rådgivningsfirmaet Indigo vil ikke uden videre sige, at det er deres ansvar. 

Den samlede overskridelse bliver givet højere. I den prognose, som blev præsenteret for Regionsrådet på mødet mandag, lyder det således: Det kan imidlertid konstateres, at der fortsat er betydelig tilgang af tillægsarbejder som følge af, at der i forbindelse med byggeriets udførelse stadigvæk konstateres uafklarede projektforhold og fejl/mangler i projektmaterialet. Hertil kommer en opjustering vedr. posten for forlænget byggetid.  

 Men de manglende millioner skal findes, og her er der reelt kun en mulighed: Hjælp fra statskassen. 

 For godt nok har Sundhedsministeriet sagt, at regionen selv må betale ekstraregningen og tage pengene fra anlægsbudgettet, men det kan kun vanskeligt lade sig gøre i praksis. Skal Region Nordjylland selv betale nu, vil udgiften sluge anlægskontoen de næste mange år, og der vil ikke være råd til hverken at renovere eksisterende sundhedsfaciliteter og slet ikke til nybyggeri. Flere andre supersygehuse har lignende udfordringer, og her har sundhedsministeriet indikeret, at de godt vil hjælpe. 

- Som nordjysk folketingsmedlem vil jeg gøre alt for, at det bliver muligt at få overskridelsen finansieret på den mest hensigtsmæssige måde.  Vores sundhedssystem kan ikke holde til, at skulle trækkes med for store afdrag, siger Per Larsen.

Ikke overraskende

Spørger man Lene Faber Ussing, der er lektor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, så er de nye overskridelser af budgettet ikke så overraskende.

- Der har været corona, der er krig i Ukraine, der er prisstigninger på alt lige i øjeblikket. Der er ikke nogle byggerier, der ikke stiger helt vildt i pris lige nu. Det er blevet dyrere at bygge parcelhuse, hvor det sagtens kan koste en million mere, end hvad det havde kostet for et par år siden. Og hvis man så kigger på et kæmpe sygehusbyggeri, så er den her overskridelse på 66 millioner kroner ikke specielt meget, siger hun.

Hun peger desuden på, at der med ansættelsen af en ny direktør, Martin Kjær der tiltrådte 1. april, vil være en overgangsfase, hvor alt vil blive endevendt og genovervejet. Først herefter tør man komme med en ny dato for åbningen. Det er standardpraksis, når der er en udskiftning i toppen af ledelsen på et stort anlægsprojekt, understreger Lene Faber Ussing. Derfor kan man nok også forvente flere budgetoverskridelser, især hvis alle materialer endnu ikke er indkøbt.

- Direktøren og hans hold har overtaget en sag, som allerede var kørt af sporet. Så de er med garanti i fuld gang med at danne sig et overblik. Og det sker altså ikke på én dag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden