Supersygehus i kaos: Millionerne fosser ud, og ingen ved, hvornår det bliver færdigt

I juni og juli blev der brugt 66 millioner mere end forventet. Mads Duedahl vil ikke engang gætte på den endelige regning

Nordjyderne må vente en rum tid på åbningen af Nyt Aalborg Universitetshospital. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Nordjyderne må vente en rum tid på åbningen af Nyt Aalborg Universitetshospital. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Der er ikke længere nogen dato på, hvornår det nye supersygehus i Aalborg Øst står færdigt. Der er heller ikke længere noget realistisk bud på den samlede regning for det største byggeprojekt i regionens historie. Projektet er simpelthen løbet af sporet, og hvornår og hvordan det kommer tilbage, er uvist. For det er ikke kun ét sted eller én ting, der er gået galt - nærmere det hele.

Det erkender regionsrådsformand Mads Duedahl (V) i et interview med Nordjyske.

Seneste rapport om byggeriet fortæller, at der i både juni og juli blev brugt 66 millioner kroner mere end budgetteret, men meget større regninger venter.

- Det er ting fra fortiden, der dukker op. De 66 millioner er i sig selv dybt problematisk og bekymrende, men ikke noget vi ikke ville kunne klare. Men desværre er jeg overbevist om, at vi ser frem mod noget, der ser mere mørkt ud. Jeg ser meget større og sorte skyer i horisonten, desværre, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Har du et bud på, hvor stor ekstraregningen bliver?

- Jeg vil ikke give noget bud på den samlede overskridelse. Det vil være useriøst, for jeg ved det ikke. Men jeg vil ærligt sige, at jeg har ondt i maven over, at det på bare to måneder kan skride med 66 millioner, og vi ser ind i en sandsynligvis rigtig stor regning. Nu har vi sat gang i en ny undersøgelse, og forhåbentlig bliver vi lidt klogere, når vi 19. september får den nye analyse.

Uanset hvad så kommer der til at mangle mange penge. Hvor skal de komme fra?

- Det er det helt store spørgsmål. Byggeriet er allerede skredet med en halv milliard kroner, og nogle af dem er fundet. I forhold til den overskridelse mangler vi mere end 150 millioner kroner, men vi kommer til at mangle mange flere. Vi er i dialog med staten og sundhedsministeriet om at finde en løsning. Der er to muligheder: Hvis vi selv skal finde pengene selv og tage dem fra vores anlægsramme - på samlet cirka 225 millioner kroner om året - skulle vi stryge flere års anlæg, og det vil jo betyde, at vi ikke havde en bøjet 25 øre at bruge på resten i de næste mange år. Det ville være skrækkeligt. Så jeg tror og håber på, at vi får lov til at låne på en eller anden måde og afbetale over mange år.

Men nordjyderne kommer jo til at betale uanset hvad?

- Ja. Med mindre der kommer en gave fra Finansministeriet, er det noget, vi skal finansiere med fremtidens penge. Det er den hårde sandhed.

Så det vil være en regning, nordjyderne kommer til at kunne mærke?

- Ja, over tid. Min opgave er at sikre, at det ikke bliver en katastrofal opbremsning, hvor vi slet ingen penge har. Der er ingenting, der kommer gratis her i verden - heller ikke en overskridelse af budgettet for et supersygehus. De skal betales tilbage.

Åbningsdagen er blevet udskudt flere gange - senest i februar, hvor en forsinkelse på et halvt år blev meldt ud. Dengang sagde Mads Duedahl, at han forventede, at sygehuset så småt kunne tages i brug i løbet af første halvår 2024, men nu vil Duedahl ikke engang gætte på, hvornår det står færdigt.

Har du et bud på en ny åbningsdato?

- Nej. Det vil være omsonst. Når vi får den nye rapport, bliver vi klogere. Men jeg kan sige, at det ser meget, meget problematisk ud. Det er klart den største udfordring i denne valgperiode, for vi skal have det færdigt.

Er det færdigt inden, der skal være valg igen?

- Vi må vente til rapporten. Jeg udelukker ingenting i det her. Der er ingen af os, der kan garantere, hvornår det bliver færdigt - kun at vi vil gøre alt for, at det bliver færdigt. Nu får vi tingene på disken.

Det bliver ikke færdigt til tiden. Det holder overhovedet ikke budgettet. Det lyder som et projekt, der er kørt helt af sporet?

- Ja, det er et projekt, der er løbet af sporet. På alle mulige måder er det gået den forkerte vej.

Hvor går det galt? Det kunne lyde som om, der ikke er styr på ret meget?

- Der mangler fremdrift på byggeriet. Krigen i Ukraine, Covid-19 og stigende priser kan være en del af forklaringen, men slet ikke det hele. Der har ikke været den nødvendige fremdrift i byggeriet. Der er sket fejl alle mulige steder i byggeriet - store og små. Men det er et kæmpe byggeri, og derfor kan ting blive meget store, når de går galt. Vi er nødt til at finde ind til kernen i problemet. Vi skal have byggeriet i takt igen.

Hvordan vil du få det i takt?

- Det er også op til den nye direktør (Martin Kjær, der tiltrådte 1. april) og hans hold. Men vi skal se på organisering og se på, om der skal købes andre kompetencer ind udefra. Der kan være steder, vi må opmande i forhold til de kompetencer, vi har. Vi må tage en snak med vores rådgivere, entreprenører og leverandører. Der er ikke nogen, der har en interesse i det. Der er jo ikke entreprenører, der har interesse i at stå der og ikke kunne arbejde, fordi ting går i stå.

Det er ellers ikke, fordi der ikke er folk ansat til at holde øje med, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Regionen har totalentreprisen, mens firmaet Indigo er hyret til være totalrådgiver, ligesom Nias også er rådgivere. Oveni har staten længe holdt ekstra øje med byggeriet.

Byggeriet har været tæt overvåget. Hvert kvartal har I lavet en rapport til Indenrigsministeriet. Og alligevel skrider det. Hvordan kan det ske?

- Vi skal spørge dem, hvordan dælen det kan gå så galt. Jeg ved det ikke. Men vi må anerkende, at der har været en brist i indrapporteringssystemet. Det må kunne gøres bedre. Vi kan ikke leve med, at pengene bliver ved med at fosse ud af kassen, siger Mads Duedahl, der tiltrådte som regionsrådsformand 1. januar i år.