Endnu en DF-politiker trækker sig
Antallet af DF-kandidater i Nordjylland skrumper fortsat
Opdateret kl. 21:25
NORDJYLLAND: Antallet af nordjyske folketingskandidater for Dansk Folkeparti fortsætter med at skrumpe.
Forleden meddelte Ib Poulsen, at han alligevel ikke stiller op for DF til næste folketingsvalg, og nu oplyser Morten Marinus til TV2 Nord, at han også trækker sig.
Han vil dog ikke udtale sig om årsagen, men siger til tv-stationen, at han p.t. stadig er medlem af Dansk Folkeparti.
- I hvert fald nu, bemærker han.
Morten Marinus var opstillet i Aalborg Øst-kredsen, og han er den seneste af flere nordjyske DF-kandidater, som har trukket sig.
Forleden oplyste Ib Poulsen, at han alligevel ikke stiller op som DF-kandidat i Thisted-kredsen.
- Jeg har droppet det den her gang. Det er første gang siden 2005, jeg ikke står på stemmesedlen til Folketinget, sagde han til Nordjyske.
Ib Poulsen havde kun denne kommentar til, hvorfor han trak sig:
- Det er helt personlige årsager. Længere er den ikke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.