Mette og Inger er i dødt løb, og det fortæller noget om os

Stillet over for trusler mod vores velstand og sikkerhed sætter en stor del af de nordjyske vælgere deres lid til – Inger Støjberg. Giver det mening?

Inger Støjberg leverer en drøm om et Danmark, der var engang, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg leverer en drøm om et Danmark, der var engang, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

LEDER:Den ene er blevet testet, som ingen anden statsminister i nyere tid. Hun har skullet håndtere krise på krise. Corona. Ukraine. Galopperende inflation. Bombeangreb tæt på dansk farvand. Og på trods af åbenlyse fejl undervejs, står hun stadig oprejst.

Den anden har lige smidt fodlænken.

Hvor statsminister Mette Frederiksen i disse dage forsøger at samle det internationale miljø bag Danmark efter gaslækagerne ved Bornholm, er Inger Støjberg gået i krig med salonerne i København og vil tage 1500 kroner om måneden i kunststøtte fra forfatteren Carsten Jensen for at finansiere et ekstra kørselsfradrag til os i Jylland.

Realpolitik mod symbolpolitik. Alvor mod pjat. Mette mod Inger.

Det interessante er, at de står næsten side om side i meningsmålingerne her i Nordjylland, hvor deres indbyrdes valgkamp vil udspille sig.

En meningsmåling fra denne uge foretaget af Kantar Gallup for Nordjyske og Berlingske viser, at 21 procent af respondenterne vil stemme personligt på Mette Frederiksen, mens 18 procent vil stemme på Inger Støjberg.

Der skal tages forbehold for den relativt lille gruppe af respondenter i målingen, men dødt løb?

Det fortæller os, at der eksisterer to virkelighedsopfattelser i Danmark. Ikke som Inger Støjberg prædiker mellem et Danmark i og uden for københavnersalonerne. Nej, skellet er også lige her i Nordjylland.

Hvad, der præcist skiller os, kræver en dybere analyse, end jeg kan levere. Men det kan handle om, at nogle ser de aktuelle kriser og ønsker en stabil politisk ledelse til at føre landet igennem dem. Stabilitet i skikkelse af den kamptestede Mette Frederiksen eller af en leder fra et andet regeringsdueligt parti som Søren Pape (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V).

Andre ser derimod de aktuelle kriser og ønsker bare, at de skal gå væk. Inger Støjberg leverer til disse vælgere en drøm om et Danmark, som var engang. Trygt beliggende i et fredeligt hjørne af verden, fjernt fra sygdom, krig og folkevandringer. De vælgere lever med, at Støjberg brød ministerloven, hvor hun i andres øjne har mistet enhver berettigelse til at søge politisk indflydelse igen.

Men Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne står til at suse ind i Folketinget med cirka 10 procent af stemmerne på landsplan, hvis vi kan tro på meningsmålingerne. 

Nu skal jeg passe på med at spå om fremtiden. Det er tidligere gået galt, når snakken er gået på Inger Støjberg. I to omgange har jeg aflivet den såkaldte Støjberg-effekt. Det var sådan set rigtig nok i forhold til kommunalvalget i 2021, hvor Venstre stik imod alle forventninger holdt skansen i Nordjylland og endda øgede sin politiske indflydelse ved at besætte otte ud af ti borgmesterposter i regionen samt posten som regionsformand. Her var ingen Støjberg-effekt. Men jeg måtte tage mine ord i mig igen, da jeg afskrev Inger Støjberg som et fænomen i landspolitisk sammenhæng. Det var simpelthen forkert.

Alligevel vægrer jeg mig fortsat ved at tro, at hun i sidste ende får den opbakning fra danskerne, som målingerne indikerer. I en krisetid rykker borgerne traditionelt sammen om de regeringsduelige, for det viser omverdenen, at vi står sammen her i Danmark.

Og vi er i krise netop nu. Vel den mest truende i de fleste danskeres levetid. Tiden er til barske realiteter. Ikke til symbolik. Alt andet lige må og bør det føre til, at vælgerne søger mod en stabilitet, som Støjberg aldrig kan levere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.