Penge fra Hobro kan have finansieret Ruslands invasion af Ukraine
En feltpræst er hovedperson i sagen om penge fra Danmark, der måske er brugt til russisk krigsførelse i Ukraine
Angrebsdroner, termiske kameraer og antidrone-våben ”i store mængder”.
Finansieret for blandt andet penge indsamlet af Moskvapatriarket i Hobro, København og på Bågø.
Sådan lyder anklagerne fra den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, mod den russiske feltpræst Dimitry Krotkov.
Det skriver Jyllands-Posten.
For selvom præsten er fotograferet, mens han uddeler mad, vand og hygiejneprodukter ud til civile i bombede byer i Ukraine, som Rusland har besat, er der en side mere af sagen.
De donerede sager er nemlig kun en del af, hvad de penge, som Moskvapatriarket har indsamlet, er brugt til, skriver Jyllands-Posten.
Våben og udstyr, som er købt for penge øremærket til velgørenhed af Moskvapatriarket, er blevet leveret direkte til frontlinjer i krigen af Dimitry Krotkov.
Det er hårde anklager, men formentlig ikke uden hold, vurderer en forsker i hybrid krigsførelse samt russisk og ukrainsk politik.
- Med tanke på, at Moskvapatriarkatet er en del af informationsfronten og siden invasionen af Krim-halvøen i 2014 har støttet krigsindsatsen, er det ikke overraskende, hvis ukrainerne har ret i, at penge indsamlet til nødhjælp er gået til den russiske hær, siger Yevgeniy Golovchenko, der - udover at være forsker - også er adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet, til Jyllands Posten.
Også Flemming Spildsboel, der er seniorforsker i Rusland på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at der kan være hold i anklagerne.
Den danske tråd til anklagerne kommer i form af en indsamling, som Moskvapartriarket i 2022 lavede til Dimitry Krotkov.
Det vides dog ikke, hvor mange penge der er indsamlet, eller om præcis de penge, som er indsamlet i Danmark, er gået til indkøb af våben til krigen.
Tætte bånd til Putin
Moskvapatriarket er en russisk-ortodoks kirke, som i flere lande er blevet sortlistet, efter Rusland invaderede Ukraine.
Trossamfundet har tætte bånd til præsident Putin.
Men på trods af – eller måske på grund af det – har Danmark ikke sortlistet trossamfundet.
Det var ellers noget, Udlændinge- og Integrationsministeriet anbefalede, men Udenrigsministeriet og minister Lars Løkke Rasmussen sagde nej.
Jyllands-Posten har fået adgang til et fortroligt dokument, som belyser ministerens grund til ikke at ville sortliste Moskvapatriarket.
Her står der, at optagelsen af Moskvapatriarkatet på forbudslisten kunne medføre væsentlige negative udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, herunder også i forhold til andre lande end Rusland".
- Den russisk-ortodokse kirke har tre kirker i Danmark
- Én kirke i København, én på den lille ø Bågø i Lillebælt - her driver de samtidig et kloster, og så én kirke i Hobro
- Kirken i Hobro hedder Skt. Nikolaj Russisk Ortodokse Kirke, og forstanderen er præst Sergiy Bondarev
- Ifølge Kirkeministeriets blev den danske menighed stiftet i 2000 "med velsignelse af Patriarken fra Moskva og hele Rusland"
- I perioden 2018-2021 modtog klosteret på Bågø og de to kirker i Hobro og København i alt 895.735 kr. fra Moskvapatriarkatet
- På menighedens danske hjemmeside lægges der løbende Rusland-venlig propaganda op
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
