4 regioner, 98 kommuner og nu 17 sundhedsråd skal sikre folks sundhed, nu forklarer statsministeren hvorfor
Regeringen håber, deres store sundhedsreform kan vedtages i februar 2025
Opdateret kl. 19:49
Det bliver en omfattende ændring af sundhedsvæsenet, som vi kender det.
Danmark går fra fem til fire regioner, der ud over landets 98 kommuner fremover skal suppleres yderligere af intet mindre end 17 sundhedsråd.
Alt sammen for at sikre et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne, og som skal være med til at bekæmpe den alvorlige lægemangel, der blandt andet breder sig i Nordjylland.
Torsdag kommer statsminister Mette Frederiksen (S) til borgermøde i Tårs, hvor temaet netop er regeringens planer for Danmarks og Nordjyllands kommende sundhedsvæsen.
Som optakt har Nordjyske derfor stillet statsministeren tre skarpe spørgsmål til regeringens nye sundhedsudspil.
Nordjylland mangler læger, og mange patienter skal i dag bevæge sig langt hjemmefra for at modtage behandling. Det skal en ny stor sundhedsreform gøre op med.
Vil du gerne have muligheden for at spørge statsminister Mette Frederiksen ind til Danmarks kommende sundhedsvæsen og tankerne bag? Så kom til borgermøde 31. oktober kl. 17 i Tårs Forsamlingshus.
Her vil statsministeren svare på spørgsmål fra salen om, hvordan regeringen mener, vores sundhedsvæsen fremover skal se ud, og hvordan regeringen vil bekæmpe lægemangel i Nordjylland.
Der er begrænsede pladser efter først-til-mølle-princippet, så du kan tilmelde dig på følgende måde.
Sådan tilmelder du dig:
Send en mail til marketing@dnmh.dk
I mailen skal du oplyse det fulde navn og fødselsdato (dd-mm-åå) på alle dem, du ønsker at tilmelde arrangementet.
Inden borgermødet vil du modtage en kvittering, som du skal vise i døren sammen med et gyldigt billed-id.
Du behøver ikke printe kvitteringen - at vise den på din mobiltelefon er rigeligt.
Vi glæder os til at se dig.
Du kan læse om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik her:
https://detnordjyskemediehus.dk/.../privatlivspolitik/
I mener, at højere løn skal trække til læger til Vendsyssel fremfor de store byer. Er løn nok i sig selv til at løse lægemangel?
- Nej, det er det ikke, men det er én af brikkerne. Skal man sætte det lidt groft op, så er der faktisk flest læger der, hvor der er færrest syge, og der er færrest læger der, hvor flest er syge. Det er skævt.
- Jeg ved fra rigtig mange danskere, at det giver utryghed, hvis man ikke har en læge. Det er det, vi vil løse. Der peger vi selvfølgelig på løn som en del af det, men det kommer ikke til at stå alene.
- Vi kommer også til at lukke for flere læger i de områder, der i dag har god lægedækning.
- Og så kommer vi til at kigge på nye ansættelsesformer, nye klinikformer, fastholdelse af læger, der er på vej på pension, flere uddannelsespladser i Aalborg og flere speciallæger i almen medicin. Så nej, det kommer ikke til at stå alene, vi kommer til at gøre flere forskellige ting. Vi bliver nødt til at få flere læger til de dele af Danmark, hvor der ikke er læger nok.
Længe kendt problem
Den her udvikling med lægemangel har været kendt længe. Det er på en måde et trafikuheld i slowmotion. Vi ved, det tager omkring 10-12 år at få uddannet en alment praktiserende læge. Hvorfor er det først nu, at I tager et større opgør med den her lægemangel?
- Det er et godt spørgsmål. Jeg skylder at sige at skiftende regeringer har taget forskellige initiativer. Jeg synes, blandt andet at lægeuddannelsen i Aalborg er et rigtig godt eksempel på, at tingene ikke har stået stille. Men der har manglet den politiske vilje til at gå ind og kigge på det her med honorering og ydernumre.
- I al beskedenhed er jeg rigtig glad for, at det er min regering, der faktisk gør det. Men der har manglet noget politisk mod til at tage fat om noget af det mere strukturelle på lægeområdet. Men det gør vi nu.
Danmark er et lille land – alligevel skal vi have fire regioner til at styre sygehusene, 98 kommuner og så får vi nu derudover 17 nye sundhedsråd til at styre det nære sundhedsvæsen. Hvorfor er det nødvendigt med så mange decentrale enheder i et land, der ikke er større?
- Selvom Danmark er et lille land, så er vores levevilkår og vores hverdag faktisk ret forskellig fra hinanden. Der er det nok ikke så dumt, at vi har en statsminister, der oprindeligt er fra Nordjylland og nu bor i København, for jeg kan jo se forskellene på godt og ondt og på mange forskellige områder.
- Geografi spiller en rolle, kollektiv trafik ser forskellig ud, og vores kultur er forskellige rundt i landet. Jeg tror, at den der lokale forankring i vores demokrati har en betydning for, om vi finder de svar, der passer til alle dele af Danmark. Jeg er ikke selv noget stort centraliseringsmenneske, jeg kan godt lide, det er lokalt forankret.
Borgermøde på vej
Vil du gerne have muligheden for at spørge statsminister Mette Frederiksen ind til Danmarks kommende sundhedsvæsen og tankerne bag? Så kom til borgermøde 31. oktober kl. 17 i Tårs Forsamlingshus.
Her vil statsministeren svare på spørgsmål fra salen om, hvordan regeringen mener, vores sundhedsvæsen fremover skal se ud, og hvordan regeringen vil bekæmpe lægemangel i Nordjylland.
Der er begrænsede pladser efter først-til-mølle-princippet, så du kan tilmelde dig på følgende måde.
Sådan tilmelder du dig:
Send en mail til marketing@dnmh.dk
I mailen skal du oplyse det fulde navn og fødselsdato (dd-mm-åå) på alle dem, du ønsker at tilmelde arrangementet.
Inden borgermødet vil du modtage en kvittering, som du skal vise i døren sammen med et gyldigt billed-id.
Du behøver ikke printe kvitteringen, at vise den på din mobiltelefon er rigeligt.
Vi glæder os til at se dig.
Du kan læse om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik her.
https://detnordjyskemediehus.dk/om-os/jura-og-etik/privatlivspolitik/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.