Popcorn og fif om affald
Miljøagenter fortæller i dag om den nye affaldsordning
MARIAGERFJORD: I dag træder Mariagerfjord Kommunes nye affaldsordning i kraft, og miljøagenter og medarbejdere fra kommunen vil stå klar i de fire hovedbyer for at besvare spørgsmål fra borgerne. De har også popcorn med.
Man kan møde dem ved butikscentret i Hadsund fra klokken 16.30, ved brugsen i Arden klokken 16, ved brugsen i Mariager klokken 17, ved Onsild Skole klokken 13.30 og på Store Torv i Hobro fra klokken 16.00.
- Vi håber, at rigtig mange borgere vil dukke op, så de kan få stillet de spørgsmål, de har om affald og affaldssortering - og måske få et par affaldsfif med sig hjem, siger Brit Ditlev Brunø, miljøingeniør og affaldsplanlægger i Mariagerfjord Kommune.
Til de informationssøgende vil der være popcorn i kræmmerhuse med påtrykt affaldsinformation og mulighed for at vinde en iPad, hvis man deltager i en konkurrence, der ikke overraskende handler om sortering af affald.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.