Prishop giver uro om rådhusfilial
SF åben over for andre løsninger end ombygning af Ørnevejens Skole

Ørnevejens skole - usikkerhed om den bevaringsværdige bygnings fremtid. Foto: Peter Broen Peter Broen
FREDERIKSHAVN:Frederikshavns ældste skole, den snart 100 år gamle Ørnevejens Skole, står øde og forladt, efter eleverne er flyttet til den nyopførte Nordstjerneskole.
Det var meningen, at håndværkere snart skulle i gang med at bygge den gamle skole om til rådhusfilial. Men nu er der usikkerhed om projektet, som har vist sig meget dyrere end forudsat.
Socialdemokraternes gruppeformand, Birgit Hansen, har i økonomiudvalget krævet en finansieringsoversigt, som viser, hvor pengene til ombygningen i stedet skal komme fra.
Partifællen Bjarne Kvist, Skagen, er imod centralisering af administrationen,
Kommunens første overslag viste, at energibesparelser og sparede driftsomkostninger ved at nedlægge rådhusene i Skagen og Sæby stort set kunne betale ombygningen. Det holdt slet ikke stik, da tilbuddene kom ind i den første udbudsrunde, som økonomiudvalget derefter valgte at annullere.
Tilmed er driftsbesparelsen ved at nedlægge rådhuset i Skagen samtidig reelt opgivet,
SF’s er en del af borgmester Lars Møllers snævre flertal for ombygningsplanen. SFs medlem af økonomiudvalget, Søren Visti Jensen, Sæby, er imidlertid indstillet på at se på andre muligheder for at skaffe den kommunale administration tag over hovedet, hvis pengene ikke rækker til ombygning af skolen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.