Professionelle og amatører i aktion
Pro/Am blev afviklet for tredje gang i Frederikshavn Golf Klub
FREDERIKSHAVN: Martin B. Ovesen fra Hytek vandt de professionelle spilleres konkurrence om en samlet præmiesum på 40.000 kroner efter en flot runde i 67, fem slag under par, da Frederikshavn Golf Klub for tredje år i træk afviklede den såkaldte Pro/Am for professionelle og amatører.
Stortalentet fra Frederikshavn Golf Klub, Puk Lyng Thomsen, der spillede på Scanels Dame hold, blev nummer to i 71 slag.
Tredjepladsen blev delt af Martin Michno fra Carlo Sørensen A/S og Nikolaj Grinsted Volke fra SSI Schaeffer’s hold i 72 slag. Bedste amatør blev Palle Christensen fra Nordjyske Bank foran Christian Bang fra Spar Nord. Vinder af holdkonkurrencen blev Spar Nord foran MR Group og med Nordjyske Bank på tredjepladsen.
Efter matchen var der en shoot out på 18. hul for de professionelle. Martin Michno fra Carlo Sørensen A/S vandt konkurrencen og førstepræmien på 5.000 kroner.
- En super dejlig dag med en masse positive spillere og dygtige professionelle spillere, siger arrangør Peer Mørk, der takkede alle for deres støtte til eliteafdelingen i Frederikshavn Golf klub.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.