Militær

Redningskrans fra Thy var fra krigsskib

Tysker købte i Thisted redningskrans fra tysk krigsfiskekutter

Peter Timnik og hans hustru fandt et klenodie i Thisted, der viser sig at trække tråde tilbage til barndomsbyen i Østpreussen. Arkivfoto
Peter Timnik og hans hustru fandt et klenodie i Thisted, der viser sig at trække tråde tilbage til barndomsbyen i Østpreussen. Arkivfoto Foto: Peter Mørk

THY: For nøjagtig et år siden købte tyskeren Peter Timnik en redningskrans med påskriften Frisches Haff i en antikvitetsforretning i Thisted.

Peter Timniks nysgerrighed fik næring af, at han selv er født i den del af Østpreussen, der netop kaldtes Frisches Haff. I det forløbne år har Peter Timnik udført et stykke detektivarbejde for at finde ud af rednings­kransens hemmelighed.

Påtrykt er nemlig ”Frisches Haff BX 706”, og det viser sig at kunne dateres tilbage til en af de tidligere krigsfiskekuttere - KFK 522, der blev bygget i Swinemünde (Schwerin) og blev sat ind i de norske farvande, før den i 1945 opererede i Østersøen - først i jagten på ubåde, og senere til transport af flygtninge.

Peter Timnik, der blev født i 1941, ved, at hans mor flygtede i en af bådene fra Østpreussen ved krigens afslutning - og han har en fornemmelse af, at det ikke var helt tilfældigt, at han som turist i Thy fandt en redningskrans fra et helt bestemt fartøj.

- Vi overlevede, og måske var det dette lille skib, der reddede os, siger Peter Timnik, der tidligere har arbejdet som oberstløjtnant i den tyske hær under NATO og i dag bor i nærheden af Rendsburg.

KFK 522 blev efter krigen erhvervet af en fisker i Kiel, Herr Johann Prengel, der var fra Østpreussen, og deraf navnet på redningskransen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden