Regan Vest bliver fredet
Kulturstyrelsen har besluttet at tidslommen fra den kolde krigs tid skal bevares for eftertiden
REBILD: Kulturstyrelsen har besluttet at frede koldkrigs-bunkeren Regan Vest i Gravlev.
Formålet er at sikre en af landets mest markante og betydningsfulde monumenter fra den kolde krigs tid.
Tidslommen med 1960’ernes frygt for den alt-ødelæggende atomkrig helt inde på livet findes fuldstændig intakt, og sådan skal den bevares, bestemmer fredningen.
Anlægget ligger 60 meter under jorden inde i de massive kalkskrænter diskret gemt af vejen tæt på Thingbæk Kalkminer.
Med fredningen er det første markante skridt taget mod en åbning for offentligheden, men først skal stedet overdrages fra Beredskabsstyrelsen til Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen skal tage sig af de overjordiske omgivelser, mens formidlingen i første omgang overlades til Nordjyllands Historiske Museum, der har en bevilling på en halv million klar til at få klarlagt, hvordan men kan få etableret en helt ny attraktion i området.
Indgangen er effektivt skjult bag en tilsyneladende helt almindelig gulstensvilla, der også er omfattet af fredningen.
Regan Vest blev bygget i dybeste hemmelighed fra 1963-68 og er på ca. 5500 kvm fordelt på to toetages beton-ringe forbundet af gange.
Her var plads til 350 personer: ministre, dronningen, departementschefer og andre ledende embedsmænd samt en stab på omkring 100 mand.
Anlægget står i dag som en tidslomme med fuldt brugbart inventar, der også skal bevares for eftertiden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.