Røgeri og fiskeforretning i vækst
Det er to år siden fiskehandler Lars Schak Nielsen sagde helt farvel til Aalborg City og rykkede teltpælene ud til røgeriet i Svenstrup.
Men allerede to år inden havde han etableret en lille sideaktivitet med en gårdbutik ved røgeriet.
Og siden 2014 og gårdbutikken vokset og vokset.
Røgeriet på Atletikvej i Svenstrup blev bygget i 1997 som afløser for det gamle røgeri i Kattesundet.
Det blev revet ned i 1998.
Fra begyndelsen leverede fiskerøgvarer til butikken i Aalborg, men der var også et stort engrossalg til restauranter, hoteller og butikker.
I 2012 etablerede Lars Schak Nielsen så gårdbutik på Atletikvej som et hyggeprojekt med en enkelt køledisk.
Men når man i dag - fire år efter første spadestik til gårdbutikken kommer fordi, så er fyldt op med kølediske og -skabe, som rummer det store udbud fersk fisk, røget fisk, anretninger, færdigretter og salater.
- Ja her kunne vi faktisk godt bruge mere plads, siger Lars Schak Nielsen.
Et andet sted har hans 4-5 medarbejdere for nylig fået mere plads nemlig i køkkenregionen, hvor der nu er god plads til at øge produktionen både til butik og engrossalg.
Det store røgeri har stadig en stor plads i forretningen og Lars Schak Nielsen ser lyst på virksomhedens fremtid.
- Der er gode muligheder for at øge salget når bare vi fastholder fokus på smag, kvalitet og nyheder, siger han.
Lars Schak Nielsens røgeris historie kan sporet helt tilbage til 1863, men det er først i 1942 at der kommer en indehaver med navnet Schak.
Det var Lars Schak Nielsen farfar, slagter Viggo Schak Nielsen køber slagterbutikken Vesterå 3 og det bagved liggende røgeri Kattesundet 6.
Viggo Schak Nielsen solgte også sine kødvarer på torvet.
I 1965 trådte Lars Schak Nielsen far, Bent Schak Nielsen ind i virksomheden.
Hans baggrund var militæret, hvor han tjente som løjtnant.
Men han blev self-made fiskehandler og røgeriejer og måtte seks år efter overtagelse udvidede butikken til det dobbelte.
Bent Schak Nielsen var en fremskridtets mand, så han åbnede i 1979 endnu en fiskeforretning nu i Algade, Aalborgs nye strøggade.
Mange Aalborgensere husker denne butik, med det overdådige udvalg af fiskeprodukter og der var altid kunder i butikken.
I 1988 trådte så endnu en generation ind i virksomheden, denne gang den 23-årige shippingmand Lars Schak Nielsen.
Lars Schak Nielsen fortæller, at han tog springet fordi handel altid har haft hans interesse, - en beslutning han aldrig har fortrudt - ligesom springet fra City til Svenstrup.
- Det var en svær beslutning, men alting har sin tid, understreger Lars Schak Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.