Det var fyldestgørende, at kommunen kun tilbød én udvikler - en af landets største entreprenørvirksomheder, A. Enggaard - en aftale, der i sidste ende kommer til at koste Aalborg Kommune mere end 250 millioner kroner.

Det var tilstrækkeligt, at kommunen lænede sig op ad bare én rådgiver - en ejendomsmægler, der vurderede markedsprisen.

Og det var efter bogen, at forvaltningen ikke præsenterede kommunen for risikoen forbundet med aftalen.

Vi har spurgt politikerne, hvorfor de er tilfredse med sagens forløb.

Sagens hovedpunkter

Kernen i sagen er, at Aalborg Kommune i 2024 henvendte sig til A. Enggaard og spurgte, om de kunne løfte en opgave.

De skulle købe Langagervej 16 i Aalborg Øst, renovere den og udleje den til Aalborg Kommune.

Nordjyske har talt med en ekspert, der vurderer, at der er flere forhold, der taler for, at opgaven skulle i udbud, så andre kunne byde ind og potentielt udføre den billigere.

For hvis kommunen stillede krav til ombygningen - på et niveau, hvor man kan tale om et såkaldt skræddersyet byggeri - så skulle opgaven sendes i udbud.

Og kommunens forvaltning vidste godt, at denne sag var noget særligt.

I et internt notat beskriver kommunen, at "en vis procesrisiko forbundet med indgåelse af en sådan lejekontrakt" ikke kan udelukkes.

- Grundet kontraktens værdimæssige størrelse, kan der være aktører, som finder det relevant at efterprøve retstilstanden, står der.

Men den risiko blev ikke præsenteret for byrådet, som godkendte aftalen 16. december 2024.

Hvad står der i notatet?

Her er konklusionen i notatet, der ikke blev præsenteret for politikerne:

"Idet der i dette tilfælde er tale om en eksisterende bygning, kan Aalborg Kommune ikke få den store indflydelse på bygningens ydre rammer og arkitektoniske struktur. Bygningen skal anvendes som kontorbygning, og indretningen vil næppe komme til at adskille sig væsentligt fra, hvordan andre almindelige kontorbygninger er indrettet. Med baggrund i Wiener-Wohnen-sagen må der derfor antages, at indgåelse af den påtænkte lejekontrakt ikke vil være at betragte som et udbudspligtigt skræddersyet byggeri /skræddersyet lejemål.

Dog kan det ikke udelukkes, at der kan være en vis procesrisiko forbundet med indgåelse af en sådan lejekontrakt. Grundet kontraktens værdimæssige størrelse, kan der være aktører som finder det relevant at efterprøve retstilstanden.

Det skal bemærkes, at et af de argumenter, der blev anført til støtte for domfældelse i WienerWohnen-sagen var, at Wiener Wohnen angiveligt skulle have stillet særlige krav om byggeriets certificeringsniveau i forhold til miljøvenligt byggeri. EU-domstolen fandt imidlertid, at det var bygherre selv, (dvs. det private ejendomsselskab), der havde valgt den grønne certificering til bygningen. Det kan således ikke udelukkes, at det kan få betydning for vurderingen af udbudspligten, hvis Aalborg Kommune stiller meget specifikke og helt særlige krav til miljøvenlighed."

En anden ekspert har kritiseret, at kommunen ikke gjorde noget reelt forsøg på at indhente tilbud fra andre aktører.

For kommunen fulgte en ejendomsmægler anbefaling om ikke at kontakte andre end A. Enggaard, da det kunne "komme A. Enggaard A/S for øre," hvilket ville skade kommunens forhandlingsposition, rådgav han.

Resultatet var, at kun én mægler vurderede, om kommunen indgik en aftale til markedsprisen.

samfund

Aalborg Kommune kan have forklædt en byggeopgave: Betaler Enggaard kvart milliard uden udbud

- Vi er tilfredse

Det var Liberal Alliances Mikael Simonsen, der på baggrund af Nordjyskes dækning af sagen, anmodede om en redegørelse på økonomiudvalgsmødet.

Han mener stadig, at han havde ret til at kende risikoen, så han i det mindste havde muligheden for at stille et forslag om, at sagen skulle behandles mere grundigt. 

Men de andre politikere, Nordjyske har talt med, har ikke en finger at sætte på kommunens ageren i sagen.

Kommunens borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), hæfter sig mest ved, at kommunen nu kan samle Job og Social-forvaltningen under ét lejemål.

For det vil spare kommunen for en masse udgifter.

Men hvad tænker du om, at kommunen ikke har tilbudt en aftale til en kvart milliard til andre end A. Enggaard?

- Det er helt naturligt, fordi det er tale om et lejemål. Vi har fulgt rådgivningen fra en mægler, og det har sparet kommunen penge, siger Lasse Frimand Jensen.

Du er tilfreds med, at kun én mægler har vurderet, at kommunen lejer sig ind til markedsprisen?

- Det er fuldstændig efter reglerne. Havde vi haft flere rådgivere, så koster det også penge. Vi er tilfredse med en god business case på det her lejemål.

Er der ikke en sandsynlighed for, at den her ene mand kan have ramt forkert i forhold til at vurdere markedsprisen?

- Det er ikke forvaltningens vurdering. 

Men er det ikke logisk, at man er sikret bedre, hvis man spørger flere?

- Ikke nødvendigvis. I og med at reglerne i udbudsloven er overholdt, så er der ikke noget juridisk forkert i det. Vi er tilfredse i økonomiudvalget.

Du synes ikke, at det giver et bedre udgangspunkt til forhandlingerne, hvis man har spurgt flere?

- Vurderingen var, at vi ikke kunne få en bedre huslejepris end den, vi fik her. Det er god forvaltning af kommunens økonomi. Vi har sparet penge og samlet medarbejderne, og det giver en mere effektiv drift i kommunen.

Synes du, det er en god idé fremadrettet i en lignende sag, at kommunen kun indhenter tilbud fra én udvikler?

- Det ville være ideelt, at vi kunne ombygge selv. Jeg har i min tid arbejdet for at sikre en stærk og robust økonomi. Da jeg blev borgmester havde vi omkring 300 millioner kroner i likviditet. Vi har i dag over en milliard kroner.

Hvis man ender i en lignende sag i fremtiden, synes du så, at det er okay, at Aalborg Kommune kun indhenter tilbud fra én udvikler?

- Ja, det synes jeg. Hvis man overholder udbudslove og regler, så er det ikke antallet af rådgivere, der er afgørende. Det afgørende er, at vi får en løsning, der giver mening for borgerne og medarbejderne, siger Lasse Frimand Jensen.

Det siger Morten Thiesen (K).

- Jeg kan godt forstå folk løfter øjenbrynet over processen. Var det her en foræring? Det spørgsmål skal man kunne stille.

- Svaret er så: "Nej, det var det ikke". Vi skulle have fundet nogle kvadratmeter at leje, så vi købte rådgivning af en ejendomsmægler for ikke at blive snydt. Han sagde, at lejen var fornuftig og at det ikke ville gavne vores situation at spørge andre om at løse opgaven.

- Vi har handlet lovligt og fået en gevinst ud af det. A. Enggaard er dygtige til at drive deres forretning og har været relevante i den her sag. Det kan man være glad for eller ked af, men det er nu engang sådan markedet er indrettet.

Det siger Jes Lunde (R).

- Vi har fået den rådgivning, at det klogeste set fra kommunens perspektiv, var ikke at sætte en masse forskellige ting i gang, fordi det kunne bevirke at nogle priser ville gå op ad. Det er en faglig vurdering, som forvaltningen har indhentet og lyttet til.

- Jeg har fuld tillid til, at forvaltningen har gjort det her, som den skulle. Vi har fået en god businesscase ud af det, hvor vi sparer et rigtigt fint beløb, og vi får samtidig nogle bedre forhold ved at få samlet nogle folk. Så jeg har ikke nogen kritik af forløbet.

- Risikoen er ikke værd at have fokus på

Og så er der notatet, der beskriver procesrisikoen forbundet med aftalen.

Aalborg Kommune vidste, at en konkurrent til A. Enggaard på grund af sagens karakter potentielt kan ønske at udfordre aftalen juridisk.

Og i yderste konsekvens få aftalen kendt ulovlig.

Men Lasse Frimand Jensen stiller sig tilfreds med, at risikoen ikke blev forelagt byrådet i sagsfremstillingen.

Fordi, som han siger, risikoen er elimineret, når der ikke er tale om et skræddersyet lejemål.

- Jeg synes, det står klart, at det ikke er et skræddersyet lejemål. Derfor er risikoen ikke værd at have fokus på, siger Lasse Frimand Jensen.

Hvad betyder det så fremadrettet? Kan forvaltningen holde de her risici skjult på samme måde, som de har gjort her?

- Det kommer an på situationen, men i og med at det ikke er et skræddersyet lejemål med en særlig indretning, så synes jeg, det er fair, siger Lasse Frimand Jensen.