Sejlbåd ramte Jernbanebroen over Limfjorden

Motorproblemer fik mandag aften en sejlbåd ud af kurs ved Aalborg

Mette Siggaard
Sejlbåd i knibe. Foto: Jan H. Pedersen
Redningsberedskab 17. juli 2017 20:38 - Opdateret 17. juli 2017 20:52

AALBORG: Nordjyllands Beredskab i Aalborg blev mandag aften klokken 19.49 tilkaldt af bekymrede borgere, da en sejlbåd med motorproblemer ramte ind i Jernbanebroen over Limfjorden.

Sejlbåden havde ingen motorkraft, og var dermed umulig at styre for besætningen.

Det fik båden til at drive ind i Jernbanebroen, hvor masten satte sig fast, fortæller indsatsleder Nils Eltzholtz fra Nordjyllands Beredskab.

- Masten gav efter og knækkede helt af, siger Nils Eltzholtz.

Ifølge indsatslederen var der seks mand ombord på båden. Alle er sluppet uskadt fra hændelsen.

- Der kom en båd til og fik hægtet en line i sejlbåden. Derefter blev den trukket ind til bådhavnen, siger Nils Eltzholtz.

Nordjyllands Beredskab havde en båd i vandet for at assistere, ligesom redningshelikopteren også var tilkaldt og hang i luften i 5-10 minutter, inden indsatslederen sendte den retur.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...