Seks overraskende grunde til at du bliver hurtigt sulten
Læs hvorfor du skal spise igen, selv om du tror, at du har fået nok
Selv om der er rigtig lang tid til frokosten kan du alligevel kun tænke på mad. Vores hjerner og kroppe snyder os og bilder os ind, at nu er det tid til at spise igen, også selvom det slet ikke er spisetid. Resultatet er, at vi kommer til at både små- og storspise uden egentlig at være sultne.
Her er 6 årsager til overspisning, som du måske ikke har tænkt på:
Du spiste for meget i går:
Der findes ikke nogen sikker videnskabelig forklaring, men det er i hvert fald sådan, at et rigtig stort måltid dagen før kan få os til at vågne op med en glubende appetit. Det hænger sammen med, at indtagelse af meget stivelse påvirker vores blodsukkerniveau og snyder hjernen til at tro, at vi er sultne.
Du skal snart have menstruation:
Mange kvinder kender til at de bliver særligt sultne op til menstruationen. Under PMS stiger produktionen af progesteron, og det ser ud til at påvirke vores følelse af sult. Desuden føler vi os også ofte lidt utilpas både mentalt og fysisk, hvilket igen medfører en ekstra trang til mad.
Din medicin øger appetitten:
Mange typer medicin kan stimulere din appetit. Stadig flere præparater, bl.a. mod leddegigt og allergi, har denne bivirkning. I nogle tilfælde får du din normale appetit tilbage straks du holder op med medicinen, men ved kroniske tilstande kan det være et varigt problem.
Du skulle have spist bedre til morgen:
Vi har hørt det før. Men det vigtigste måltid er altså morgenmaden. Og du skal have protein. Måske begynder du dagen med for lidt protein, for meget fedt og for meget sukker? Du får måske også for få fibre, hvilket betyder, at du ikke føler dig mæt ret længe.
Du drikker for mange sukkerfri sodavand:
Sodavand uden kalorier sender en besked til din hjerne om at der netop er kalorier på vej. Og når hjernen så bliver snydt, svarer den igen med at sende sultsignaler tilbage. Forskerne er ikke helt klare over, hvordan det sker, men de er sikre på, at light ikke nødvendigvis betyder light.
Du har sovet for dårligt i nat
Hvis du sover for lidt, er der stor risiko for at du har den der maverumlen, som bare råber på mad. Det er fordi for lidt søvn er forbundet med højere niveauer af hormonet ghrelin, som giver følelsen af sult.
Og hvad der gør det hele værre er, at søvnmangel ofte giver særlig lyst til kulhydrat- og kaloriemættet mad. Kroppen trænger nemlig til energi, og det kan måske være årsagen til, at folk der sover dårligt har særlig stor risiko for overvægt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.