Sensommervandring fra Sundby til Thy
Morsø Fodslaw markerer Vilsundbroens 75 års jubilæum med vandreruter i Thy
MORS: På søndag afholder Morsø Fodslaw den traditionsrige Sensommervandring på Mors.
Dog vil kun den første del af turen foregå på Mors, mens ruterne i øvrigt er henlagt til Thy.
- Når Vilsundbroen i år fejrer 75 års jubilæum, synes vi, at vi ville vise broen frem for vores deltagere, så alle ruter kommer over broen. Når vi er kommet til Thy, så lægger resten af ruterne derover, siger Lisbeth Nielsen fra Fodslaw Mors.
Deltagerne skal blandt andet gå langs Sundby Sø ad afmærkede ruter på henholdsvis fem, 10, 17 og 24 kilometer, hvoraf den længste går op til Skjoldborg.
- Og så har vi nok den smukkest beliggende rasteplads på en høj ved Sundby Sø med en fantastisk udsigt ud over søen, ned over Vilsund og Sundby. Vi håber alle vil tage en pause og nyde udsigten og købe lidt at spise og drikke, siger Lisbeth Nielsen.
Turen starter fra Sundby Mors Idrætsforeningsklubhus i Sundby kl. 9.00-10.00. Alle er velkomne formedelst et startgebyr på 20 kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.