Ulykker

Skab på 900 kilo væltede ned over medarbejder

Mand er blevet alvorligt kvæstet ved ulykke på Aalborg Universitetshospital

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:52

AALBORG: En medarbejder fra beredskabscenter Aalborg kom omkring kl. 11.40 alvorligt til skade på Aalborg Universitetshospital Nord.

- Nogle medarbejdere er ved at flytte et stort stålskab fra et rum til et andet. De har sat skabet op, så de kan køre det, men det tipper. Skabet klemmer manden op ad en væg, siger vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.

Han fortæller, at skabet vejer ca. 900 kilo.

- Mandens overkrop bliver klemt fast, og der går noget tid, før han bliver frigjort. Han bliver sendt i ambulance til skadestuen med livstruende skader, siger Michael Elkjær.

Beredskabsinspektør Peter Reinau, Beredskabscenter Aalborg, oplyser, at det er en medarbejder fra beredskabscentret, der er kommet til skade. Han bekræfter, at manden har fået alvorlige kvæstelser, men kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om mandens tilstand.

- Vi er alle dybt berørte over det, der er sket, siger Peter Reinau.

Beredskabscentret varetager en lang række opgaver udover at slukke brande, og det var i forbindelse med flytning af forskellige materialer på sygehuset, at ulykken skete.

Arbejdstilsynet blev straks orienteret om ulykken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden