Skænderi: Mand stukket ned på asylcenter
Gerningsmanden er endnu ikke blevet anholdt
Opdateret 17. oktober 2018 kl. 05:51
RANUM: En 23-årig iransk mand blev natten til tirsdag stukket ned på asylcenteret i Ranum. Han blev ramt af et knivstik i ryggen. Det skete omkring klokken 01.30, og offeret blev kørt til hospitalet i Aalborg, hvor han blev opereret. Han er nu uden for livsfare.
Helt præcist hvad der gik forud for knivstikkeriet ligger endnu ikke fast. Det var først, da betjentene nåede ud til asylcenteret, at man fandt ud af, at der faktisk var en mand, der var blevet stukket ned - men der lå et skænderi forud for knivstikkeriet.
- Vi har endnu ikke kunne afhøre offeret, og der var ikke nogen af de andre på stedet, der umiddelbart kunne give en sammenhængende forklaring på, hvad der var sket, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Der er endnu ikke anholdt en gerningsmand i sagen, men politiet har ifølge Poul Fastergaard en ret god formodning om, hvem vedkommende er.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.