Skagen Havn Open 2017
Søndag samledes bordtennisspillere fra klubber i hele Nordjylland i Skagen Kultur og Fritidscenter til Skagen Havn Open 2017.
Formanden for Skagen Bordtennisklub, Dorte Jensen, bød spillerne fra Hirtshals, Hjørring, Hjallerup, Brønderslev og naturligvis Skagen velkommen til Danmarks nordligste bordtennisturnering.
Turneringen havde samlet bordtennisspillere spændende fra 7 år til 60 år, som kæmpede i 10 forskellige rækker om de fine pokaler.
I den bedste række blev finalen en spændende dyst mellem Christian Rindum fra Hjallerup og Casper Bigum fra Skagen og efter en spændende 5 sæts kamp måtte Casper se sig besejret med 9-11 i det afgørende sæt.
På Skagenbordtennisklub.dk kan man se resultaterne fra alle søndagens kampe.
Det er ikke i mange sportsgrene, at spillere i aldersgruppen fra 7 til 60 år kan samles og deltage i den samme turnering, og hvor både piger og drenge kan spille i de samme rækker, men det kan lade sig gøre i bordtennis.
Trænerne fra Skagen Bordtennisklub Michael Eriksen, Søren Diget, Viorel Enache samt Tobias Winter Lund var specielt glade for at se så mange piger til Skagen Havn Open, for der mangler generelt piger i dansk bordtennis.
Skagen Bordtennisklub træner i øvrigt gange om ugen, tirsdag fra 17:30 - 19:00 og torsdag fra 17.00 - 19.00 i Skagen Kultur og Fritidscenter og alle er velkomne til at komme op i hallen og prøve verdens hurtigste boldspil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.