Skoleleder søges stadig til Skovsgård Tranum
Fem ansøgere var for få at vælge imellem, mener ansættelsesudvalg
SKOVSGÅRD/TRANUM: Det lykkes ikke at finde en ny skoleleder til Skovsgård Tranum Skole inden for ansøgningsfristen. Derfor kan der ikke bydes velkommen efter sommerferien til en afløser for Rene Henriksen, der fredag 1. august tiltræder sin nye stilling som skoleleder for Svenstrup Skole, syd for Aalborg.
Da ansøgningsfristen var udløbet, stod ansættelsesudvalget tilbage med kun fem kandidater, som man vurdererede var for få:
- Vi ønsker et bredere felt at vælge i mellem og vil derfor udsætte ansættelsesproceduren til efteråret, udtaler Jan Lund Andersen, direktør for Børne- og Familieafdelingen, som er med i udvalget.
Udvalget regner med at genopslå stillingen i løbet af august.
Indtil der er fundet en ny skoleleder for Skovsgård Tranum Skole vil Kim Pedersen, der er skoleleder for Trekronerskolen, fungere som konstitueret skoleleder.
Jan Lund Andersen forventer, at der kan indhentes et bredere kandidatfelt, når stillingen bliver genopslået. Han mener, at sommerferien kan have gjort, at nogle ansøgere måske ikke har set opslaget eller ikke har nået at reagere på det.
- Nu sætter vi stille og roligt processen i gang og så håber vi, at vi kan finde en ny god skoleleder, siger Jan Lund Andersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.