Skriveglade unge blev hyldet
Johannes V. Jensen Museet i Farsø hyldede fredag unge forfatterspirer ved museets årlige nobelpris
FARSØ: Fredag eftermiddag var unge forfatterspirer fra det meste af Vesthimmerland samlet til prisoverrækkelse på Johannes V. Jensen Museet i Farsø.
Prisoverrækkelsen er kulminationen på en skrivekonkurrence for skoleelever i Vesthimmerlands Kommune, som i år har fået 30 unge til at forfatte deres egne noveller med udgangspunkt i en moderne himmerlandsk fortælling.
Vinderen af konkurrencen blev Caroline Højrup Heidemann fra Farsø Skole med novellen ”For Dig”.
På andenpladsen var det Andreas Virenfeldt fra Ranum Efterskole med historien ”Under Grædepilen”, mens Karoline Hundborg, også fra Ranum Efterskole, fik tredjepladsen for ”Udødelig kærlighed”.
Sidst men ikke mindst tildeltes Cecilie Lykke Eriksen, Ranum Efterskole, årets talentpris for historien ”Sanglærken”.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.