Dronninglund

Slut med " papirnusseri"

Der bør bruges færre kræfter ved skrivebordene

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Michael Koch

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Der bruges i den kommunale administration megen tid på at udfylde regneark.

Det var et emne i valgkampen, og i forbindelse med vedtagelse af budget 2018 besluttede byrådspolitikerne, at der skal sættes fokus på dette område, for at se om ikke de kommunale kræfter kan bruges bedre end ved skriveborde og computere.

Der er kommet en masse forslag fra kommunale ledere, og medarbejderne har via deres MED-udvalg også accepteret, at der arbejdes med en procedure.

Økonomiudvalget kan konstatere, at det er en procedure, der skal ske løbende, selv om Brønderslev Kommune har en af de billigste administrationer i regionen.

- Det ville jo være godt, hvis tingene kunne gøres på en anden og måske bedre måde, siger borgmester Mikael Klitgaard (V), efter at økonomiudvalget har haft forslagene gennem vridemaskinen.

Klokkerholm Børnehave mener, at der bruges megen tid på budgetopfølgning. Her har byrådet selv vedtaget, at der skal ske en opfølgning hver tredje måned, for at politikerne kan styre økonomien.

Men kommunens økonomiafdeling slår fast, at der ikke her er ressourcer til at skulle udarbejde budgetopfølgninger for de enkelte institutioner. Det skal ske decentralt.

Et andet punkt er, at der er en omfattende arbejdsgang, når en borger skal hjem fra Stenumgaard i Stenum og Margrethelund i Dronninglund. Her er der allerede tiltag i gang for at lette på de nuværende uhensigtsmæssigheder.

På UngeCentret arbejdes der på, at der på et såkaldt talegenkendelsesprojekt. Det vil i praksis betyde, at der kan indføres et computerprogram, der nedfælder medarbejderens tale på papir.

Juristerne peger dog på, at der er et problem i, at optagelse af samtaler med en borger, ikke altid kan anvendes som notater i en journal - af hensyn til borgerens retssikkerhed.

UngeCentret er ramt af mange lovændringer, så her arbejdes også på en forenkling. Ifølge UngeCentret er der nærmest stresstilstande som følge af de mange love, der vælter ind over medarbejderne, som de skal sætte sig ind i. Der indføres midt i 2018 et nyt it-system, der rydder op i arbejdsgangene.

I UngeCentret skal unge, der søger uddannelseshjælp udfylde et skema, hver gang de møder op. Det kan forenkles ved, at der kun skal udfyldes skema første gang. Der er 182 unge, der flere gange kommer på UngeCentret. Selv mener Ungecentret, at der kan spares 182 arbejdstimer.

Ifølge Ungecentret kan borgerne ikke forstå, at de skal udfylde et skema hver gang.

Et af de mere kuriøse forslag er, at der kan anskaffes kaffeautomater, men økonomiske beregninger viser, at det er billigst, at kantinen laver kaffen.

Kantinen kan købe kaffe billigere ind end den kaffe, der skal bruges i automater.

Der er derimod penge at spare ved at får ryddet op i de telefonabonnementer, der findes.

Derfor lægges der nu også op til, at der er en afdeling, der skal koordinere kommunens telefonabonnementer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden