Snupper harpiksen

Karsten Lund (tv.), afdelingsdirektør i Spar Nord, Aalborg Storcenter og Simon Jensen (th.), håndboldformand i Skalborg Sportsklub ses her sammen med den indkøbte Pix Off-maskine
Karsten Lund (tv.), afdelingsdirektør i Spar Nord, Aalborg Storcenter og Simon Jensen (th.), håndboldformand i Skalborg Sportsklub ses her sammen med den indkøbte Pix Off-maskine

En kontant håndsrækning fra Spar Nord, Aalborg Storcenter og Spar Nord Fonden har betydet at håndboldafdelingen i Skalborg Sportsklub nu har kunnet sikre sig en Pix Off-maskine - et værktøj der i dagligdagen anvendes til at fjerne harpiksrester fra tilklistrede håndbolde på hjemmebanen i Agri Nord Idrætscenter.

- Vi er i klubben taknemmelige for at være blevet hjulpet på vej mod en løsning på ét af de helt store problemer i vores multifunktionelle hal - der foruden håndbold også bruges til badminton og fodbold, understreger Simon Jensen, håndboldformand i Skalborg.

Tillige hjælper Pix Off-maskinen også til med at forlænge håndboldenes levetid - og derved lettes håndboldafdelingen investeringsbehov i nye bolde.

- Der er færre harpiksklatter på gulvet efter træningerne, levetiden på håndboldene forlænges kraftigt, og så bliver boldene også mere behagelige at spille med, siger Ove Sørensen, der er halinspektør i Agri Nord Idrætscenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden