Søsportscentret på skrump
Folkene bag håber at tage første spadestik i 2017. Budgettet er skåret med syv mio. kroner
NYKØBING: Lykkes det at finde de 10 mio. kroner, som det koster at opføre det kommende søsportscenter tæt ved Klosterbugten, forventer Keld Kortegaard, tovholder på søsportscentret, at første spadestik formentlig kan tages inden udgangen af 2017. En fond skal stå for opførelsen, mens driften ligger i en selvejende institution.
- Vi fortsætter arbejdet med søsportscentret, selvom Morsø Sejlklub & Marina har meldt ud, at de ønsker at beholde deres egen bygningsmasse. Men de vil gerne være med i blandt andet undervisningsdelen og kursusaktiviteter, forklarer Keld Kortegaard.
Sejlklubbens ønske om at bibeholde egne bygninger og ikke have økonomisk interesse i centret har været medvirkende til, at folkene bag har måttet justere på både mål og budget. I det projektforslag, som nu er offentliggjort, er det samlede kvadratmetertal på 1100 mod før 1700, mens budgettet er justeret fra 17 til 10 mio. kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.